Arbejdstidsdirektivet og undtagelsen for selvtilrettelæggere
Ifølge EU’s arbejdstidsdirektiv skal arbejdsgivere sikre registrering af medarbejdernes arbejdstid, bl.a. for at kunne dokumentere overholdelse af regler om maksimal arbejdstid og hvileperioder.
Alares har tidligere skrevet om arbejdsgiveres forpligtelser i henhold til direktivet, og du kan læse mere om det HER.
Direktivet rummer dog en undtagelse: Medarbejdere, der betegnes som “selvtilrettelæggere”, er ikke omfattet af registreringspligten. En selvtilrettelægger er en medarbejder, der har fuld kontrol over sin arbejdstid og selv træffer selvstændige beslutninger om, hvornår og hvordan arbejdet udføres. Arbejdstiden må ikke kunne måles eller fastlægges på forhånd.
Begrebet har været genstand for fortolkning, og en nylig afgørelse fra en faglig voldgift har nu belyst det yderligere.
Sagen: Økonom i ministerium vurderet som selvtilrettelægger
En specialkonsulent i et ministerium arbejdede som økonom med en ugentlig arbejdstid på 39 timer uden øvre arbejdstid. Hun refererede direkte til afdelingslederen og havde, ifølge arbejdsgiveren, stor fleksibilitet i sin arbejdstilrettelæggelse.
Arbejdsgiveren argumenterede for, at medarbejderen opfyldte betingelserne som selvtilrettelægger, fordi hun havde betydelig indflydelse på sin arbejdstid og ingen faste arbejdstider. Ifølge arbejdsgiveren kunne medarbejderen selv bestemme, hvornår hun mødte, gik hjem, holdt pauser, arbejdede hjemme og fordelte sine arbejdsopgaver, så længe hun overholdt fastsatte frister.
Medarbejderen: Jeg havde ikke reel frihed
Medarbejderen argumenterede for, at hun reelt ikke havde kontrol over sin arbejdstid, da hun var underlagt løbende kontrol gennem møder og opgavebeskrivelser, som sikrede, at arbejdsgiveren havde indsigt i hendes arbejde. Derudover havde hun så mange frister, at hun i praksis ikke havde reel fleksibilitet til selv at tilrettelægge sin arbejdstid.
Afgørelsen: Ikke selvtilrettelægger
Den faglige voldgift gav medarbejderen medhold. Konsulenten havde ikke den grad af selvstændighed, der kræves for at undtages arbejdstidsregistrering. Fleksibiliteten skulle ske inden for:
- Givne arbejdsopgaver
- Faste deadlines
- Opgavernes karakter
Disse begrænsninger betød, at hun i realiteten ikke havde en sådan grad af selvstændighed, at hun kunne anses for selvtilrettelægger.
Hvad betyder det for arbejdsgivere?
Arbejdsgivere bør være forsigtige med at undtage medarbejdere fra arbejdstidsregistrering på baggrund af fleksibilitet alene.
Selvtilrettelæggelse kræver reel selvstændighed – ikke blot mulighed for fleksibel mødetid.
Husk: Hvis en medarbejder stadig arbejder efter deadlines, under opsyn eller med strukturerede opgaver, kan de ikke automatisk undtages fra registrering.
Husk at hvis I er i tvivl, kan I altid kontakte Alares i forhold til gældende lovgivning