Fleksjob er en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager førtidspension eller seniorpension. Det er en betingelse, at personen har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Når en virksomhed ansætter en person i fleksjob, gælder der nogle særlige regler. Formålet er at beskytte fleksjobberen mod at blive udnyttet. Derfor skal fleksjobberen ansættes på vilkår, der modsvarer gældende overenskomst.
Hvis fleksjobberen ansættes i en virksomhed, der ikke har tegnet overenskomst, gælder særlige regler. Hvis der findes en sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt heri, også selvom overenskomsten ikke direkte gælder. Hvis der er tale om, at fleksjobberen skal udføre funktionærarbejde, skal fleksjobberen ansættes på funktionærlignende vilkår. Dette gælder også, selvom funktionærloven ikke direkte gælder f.eks. pga. den ugentlige arbejdstid.
Hvis der ikke findes en sammenlignelig overenskomst, skal løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt.
Vestre Landsret har nyligt afsagt dom i en sag, hvor fleksjobberen var ansat i en privat virksomhed, der ikke havde overenskomst. Fleksjobberen udførte kontor- og butiksarbejde. Landsretten fandt, at landsoverenskomsten mellem Dansk Industri og HK Handel var en relevant sammenlignelig overenskomst. Derfor burde fleksjobberen have ansættelsesvilkår, der modsvarede vilkårene i denne overenskomst. Derfor påpegede Landsretten, at arbejdsgiver dels skulle have oplyst, at overenskomsten var sammenlignelig med arbejdet og dels have betalt pension til fleksjobberen.
Det var uden betydning, at virksomheden klart havde tilkendegivet, at ansættelsen ikke indeholdt pension.
Dommen afspejler det store ansvar, som påhviler arbejdsgiver i forbindelse med udarbejdelsen af ansættelseskontrakter herunder til at afklare aftalevilkårene i fleksjobsansættelser.
Alares har tidligere skrevet om fleksjobbe, og du kan læse tidligere nyhedsbrev om fleksjobsansatte HER.