Rigtig mange virksomheder vil gerne gøre brug af fleksjobansatte. Fordelene er mange; virksomheden får en kompetent medarbejder i en fornuftig lønkonstellation og hjælper samtidig en person, der slås med nogle skavanker, tilbage på arbejdsmarkedet.
Desværre er ikke alle klar over hvilke regler, der gælder for fleksjobansatte. Mange tror, at parterne er frie til at aftale løn og ansættelsesvilkår, men det er desværre langt fra korrekt.
Det kan i sidste ende blive en dyr fornøjelse at have en fleksjobansat, hvis arbejdsgiver ikke sætter sig ind i reglerne.
I medfør af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, skal den fleksjobansatte have løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med kollektive overenskomster. Det betyder, at hvis arbejdsgiver har overenskomst, skal fleksjobansatte omfattes heraf på lige fod med øvrige ansatte.
Hvis virksomheden ikke er dækket af overenskomst, fastsættes lønvilkår efter individuel aftale. Dog gælder, at hvis der på arbejdsområdet findes en sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i den sammenlignelige overenskomst.
Det er typisk i disse tilfælde, at arbejdsgiver træder forkert.
Vestre Landsret har nyligt af sagt dom i en sag om løn og ansættelsesvilkår for fleksjobansatte på en ikke-overenskomstdækket arbejdsplads. Landsretten fandt, at den aftalefrihed, der tilkommer parterne i forhold til sammenligningsoverenskomsten, er begrænset. Der kan kun aftales fravigelser, der har til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne og er nødvendige. Herudover fastslog Landsretten, at fravigelser konkret skulle være aftalt for at gælde.
Det betyder med andre ord, at arbejdsgiver har pligt til at tage udgangspunkt i sammenligningsoverenskomsten. Arbejdsgiver kan kun fravige denne, hvis arbejdsgiver konkret kan bevise, at fravigelsen er rimelig ift. medarbejderens arbejdsevne. Alle fravigelser skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Arbejdsgiver kunne i Vestre Landsrets dom ikke løfte bevisbyrden for, at der var taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Arbejdsgiver kunne heller ikke bevise, at der konkret var aftalt fravigelser fra sammenligningsoverenskomsten. Slutteligt kunne arbejdsgiver ikke bevise, at der var konkrete omstændigheder, der kunne begrunde fravigelser fra sammenligningsoverenskomsten.
Arbejdsgiver var derfor forpligtet til at betale pension til fleksjobansatte.
Forældelsesfristen i ansættelsesforhold er 5 år. Det betyder, at den fleksjobansatte kan rejse krav om manglende eller forkert betaling i en periode på op til 5 år.
Videre har Landsretten fastslået, at ved udmålinger af godtgørelse til fleksjobansatte for arbejdsgiverens overtrædelse af forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, skal godtgørelsen udmåles på baggrund af lønmodtagerens samlede lønindkomst inkl. det kommunale tilskud.