En retssag afsluttes med en dom eller en kendelse. Typisk afsiges en dom eller en kendelse, når retten har færdigbehandlet sagen. Men en sag kan også godt blive afsluttet før tid, hvis f.eks. den ene part ikke overholder en frist med udeblivelsesvirkning eller udebliver fra et retsmøde.
I dette tilfælde afsiger retten en udeblivelsesdom. Det betyder, at den ene part er udeblevet, og derfor får den anden part fuldt medhold i sin påstand. Den udeblevne part taber dermed sagen.
Udeblivelsesdomme udgør et centralt element i den civile proces, idet de sikrer sagens fremdrift, når en part undlader at medvirke under retssagen. Samtidig indeholder retsplejeloven en række beskyttelsesmekanismer i form af regler om genoptagelse, der skal forhindre urimelige retsvirkninger i tilfælde, hvor udeblivelsen skyldes undskyldelige forhold.
1. Hvad er en udeblivelsesdom?
En udeblivelsesdom afsiges, når en part ikke overholder en frist, ikke møder op i retten eller på anden måde undlader at opfylde sine processuelle forpligtelser.
Der sondres mellem flere situationer:
- Sagsøgtes udeblivelse: Hvis sagsøgte ikke indgiver svarskrift eller udebliver fra retsmøde, kan retten som udgangspunkt afsige dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand (påstandsdømmelse).
- Sagsøgers udeblivelse: Hvis sagsøger udebliver, afvises sagen typisk, medmindre retten undtagelsesvis finder grundlag for at fremme sagen.
Retten foretager dog ikke en helt ukritisk prøvelse. Særligt ved påstandsdømmelse gælder, at retten skal sikre sig, at:
- påstanden ikke er åbenbart ubegrundet eller ulovlig, og
- formelle krav i øvrigt er opfyldt.
I praksis betyder dette, at der foretages en begrænset materiel prøvelse, men ikke en fuldstændig bevismæssig vurdering.
2. Centrale situationer med udeblivelse
De typiske udeblivelsessituationer er:
- Manglende svarskrift
Hvis sagsøgte ikke indgiver svarskrift inden for fristen, kan retten afsige udeblivelsesdom uden hovedforhandling. - Udeblivelse fra retsmøde
Hvis en part ikke møder op til et berammet retsmøde, kan retten vælge at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. - Manglende opfyldelse af processuelle pålæg
Eksempelvis manglende fremlæggelse af dokumenter eller manglende besvarelse af processuelle spørgsmål.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at retten i stigende grad administrerer sager aktivt, hvorfor frister og retsmøder håndhæves konsekvent. Rettens frister skal derfor altid tages meget alvorligt.
3. Retsvirkninger af en udeblivelsesdom
En udeblivelsesdom har som udgangspunkt samme retskraft som enhver anden dom:
- Den kan tvangsfuldbyrdes
- Den har retskraft
- Den kan kun ændres ved anke eller genoptagelse
I praksis vil udeblivelsesdomme ofte føre til et betydeligt processuelt tab for den udeblevne part, da modpartens fremstilling lægges uprøvet til grund.
4. Genoptagelse – muligheder for at få sagen “åbnet igen”
For at afbøde de potentielt hårde konsekvenser indeholder retsplejeloven regler om genoptagelse, navnlig i § 367. Det følger af bestemmelsen, at en part kan begære genoptagelse af sagen inden for de første 4 uger efter dommens afsigelse. Rent undtagelsesvist kan retten genoptage en sag helt frem til ét år efter afsigelsen af udeblivelsesdommen. Dette er dog ikke udgangspunktet.
Retten kan beslutte, at genoptagelse skal betinges af, at den dømte part enten betaler de omkostninger, der er pålagt ifm. udeblivelsesdommen eller stiller sikkerhed herfor.
Det er dog vigtigt at notere sig, at hvis man har fået en sag genoptaget, og man igen udebliver, så afvises også genoptagelsen. Man får med andre ord kun én chance for at få en sag genoptaget.
Det er derfor afgørende at reagere straks ved konstatering af en udeblivelsesdom, hvis man vil have en chance for at få sagen genoptaget.
5. Domstolenes anvendelse af reglerne om genoptagelse
I en nylig kendelse fra Vestre Landsret blev en entreprenør dømt som udebleven, fordi entreprenøren ikke havde indleveret svarskrift i sagen. Entreprenøren bad først om genoptagelse af sagen efter udløbet af fristen på 4 uger. Som følge heraf afviste retten at genoptage sagen. Entreprenøren søgte herefter Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære denne afgørelse, og fik lov til at indbringe spørgsmålet for Vestre Landsret. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at Entreprenørens anmodning om genoptagelse skulle imødekommes rent undtagelsesvist.
Landsretten begrundede sin beslutning med, at Entreprenøren dels havde været selvmøder (dvs. mødt uden en advokat), at Entreprenøren havde sandsynliggjort, at sagen kunne få et andet udfald, og at en dom kunne få indgribende betydning, fordi Entreprenøren hæftede personligt.
Således understøtter kendelsen, at der skal meget til, før en sag bliver genoptaget efter udløbet af fristen på 4 uger.
6. Forholdet til anke
Genoptagelse er et selvstændigt retsmiddel og adskiller sig fra anke:
- Anke retter sig mod dommens rigtighed
- Genoptagelse retter sig mod den processuelle situation (udeblivelsen)
I visse tilfælde kan begge retsmidler være relevante, men de har forskellige funktioner og betingelser.
7. Praktiske anbefalinger
For at minimere risikoen for udeblivelsesdomme anbefales:
- Stram friststyring og kalenderstyring
- Klar ansvarsplacering i sagsbehandlingen
- Hurtig reaktion på forkyndelser og retsmeddelelser
- Løbende kontrol af Digital Post og e-Boks
Ved udeblivelse:
- Reagér straks
- Indgiv begrundet genoptagelsesbegæring
- Dokumentér årsagen til udeblivelsen
Reglerne om udeblivelsesdomme understreger betydningen af aktiv deltagelse i retssager. Samtidig giver genoptagelsesreglerne en nødvendig sikkerhedsventil, der sikrer, at uforudsete eller undskyldelige forhold ikke fører til uforholdsmæssigt hårde resultater.
I praksis er det dog tydeligt, at domstolene håndhæver både frister og krav til begrundelse relativt strengt. Professionel sagsstyring og hurtig reaktion er derfor afgørende.
Husk derfor altid på, at hvis du er part i en retssag, og så forventer domstolene, at du prioriterer din retssag.
