For Alares Advokatfirma er det vigtigt, at du, som part i en retssag, føler dig tryg. Tryghed kommer igennem viden om, hvad du kan forvente vil ske i din retssag. Denne uges nyhedsbrev handler om det telefoniske retsmøde.
Du kan se en oversigt over det typiske forløb i en retssag HER.
Hvornår afholdes det telefoniske retsmøde?
En retssag anlægges ved, at den ene part (sagsøger) indleverer en stævning. Herefter får den anden part (sagsøgte) en frist til at indlevere et svarskrift.
Retten indkalder parternes advokater til det telefoniske retsmøde umiddelbart efter, at sagsøgte har indleveret svarskrift. På den måde har begge parter haft mulighed for at redegøre for sin opfattelse af sagens forløb. Parterne har også haft mulighed for at redegøre for deres opfattelse af, hvordan retssagen skal forløbe.
Hvem deltager i det telefoniske retsmøde?
Advokaterne deltager på det telefoniske retsmøde sammen med en dommer. Det er forskelligt fra retskreds til retskreds, om dommeren der deltager på retsmødet, også skal afsige dom i sagen senere. Men fælles for alle retskredse er, at sagens faktiske indhold, og dermed parternes tvist, sjældent bliver drøftet på det telefoniske retsmøde.
Det er derfor ikke meningen, at du som part i retssagen, skal deltage på det telefoniske retsmøde. I stedet handler det telefoniske retsmøde om at planlægge strukturen for selve retssagen.
Hvad bliver drøftet på det telefoniske retsmøde?
På det telefoniske retsmøde drøfter dommeren og advokaterne retssagens forløb. Dette vil typisk omhandle følgende spørgsmål:
1. Advokaterne skal redegøre for forsøgte forligsforhandlinger:
Først og fremmest bliver advokaterne bedt om at redegøre for, om parterne har forsøgt mindelige løsningen inden retssagens anlæg.
2. Advokaterne skal redegøre om der ønskes retsmægling:
Herefter skal advokaterne redegøre for, om deres klienter ønsker at forsøge retsmægling. Retsmægling er en mulighed for, at parterne kan sætter sig sammen med en professionel og neutral mægler og forsøge forlig i sagen. Du kan læse mere om retsmægling HER.
Hvis parterne ønsker retsmægling, bliver retssagen typisk sat på pause, indtil retsmægling er gennemført. I nogle retskredse er berammelsestiderne dog så lange, at retten berammer sagen til hovedforhandling (det endelige retsmøde), selvom parterne siger ja til retsmægling.
3. Advokaterne skal redegøre for bevisoptagelse under retssagen:
Hvis en part ønsker at begære syn og skøn eller indhente en erklæring fra Retslægerådet eller anden fagkyndig, skal dette også planlægges på det telefoniske retsmøde. Her fastsætter retten frister for parterne til at udarbejde spørgetemaer, afstemme eventuelle uenigheder om spørgsmål, indhente forslag til skønsmand/fagkyndig osv.
4. Advokaterne skal redegøre for vidneførelse til brug for berammelse af hovedforhandling:
Hvis ingen af parterne ønsker retsmægling, og der ikke er behov for syn og skøn eller fagkyndige erklæringer, berammer retten sagen til hovedforhandling (det endelige retsmøde). Retten vil her spørge advokaterne til deres bevisførelse, herunder særligt vidner. Spørgsmålet om vidneførelse er særdeles vigtigt for at sikre, at der bliver afsat den rette mængde tid til hovedforhandlingen. Derfor skal advokaterne kunne redegøre for, hvor mange afhøringer, der vil være behov for. Det er derfor rigtig vigtigt, at advokaterne allerede på det telefoniske retsmøde har afklaret den forventede bevisførelse.
Advokaterne og dommeren finder herefter sammen en dato for hovedforhandlingen. Herefter indkalder advokaterne deres klienter og vidner til at møde i retten på den fastsatte dato. Retten giver begge parter en frist på 14 dage til at afstemme med klienter og vidner om disse kan møde i retten på den valgte dato.
5. Andre forhold
På det telefoniske retsmøde vil det være muligt for parterne også at kunne drøfte andre relevante forhold om sagens tilrettelæggelse. Det kan f.eks. være behov for tolk, hvis den ene part ikke taler dansk. Det kan også være partsrepræsentation, hvis den ene part ikke har en typisk partsrepræsentant. Videre kan der være tale om særlige forhold og hensyn, som retten og modparten skal gøres bekendt med.
Gode råd inden det telefoniske retsmøde
En god tilrettelæggelse af en retssag har mange fordele. Dels bliver sagen skåret til, så sagen kommer til at handle om den faktiske tvist.
Herudover sikrer en god tilrettelæggelse, at parterne får adgang til den bevisførelse, som parterne har behov for med henblik på at løfte deres bevisbyrde.
En god tilrettelæggelse sikrer også en hurtigere behandling af sagen, så parterne ikke skal vente unødigt længe på at få sagen afsluttet.
Derfor er det vigtigt, at du som part i en retssag hurtigst muligt får afstemt med din advokat om:
- Sagen kan afsluttes med et forlig,
- Om du vil forsøge retsmægling,
- Om der er behov for bevisoptagelse under retssagen (f.eks. syn og skøn),
- Hvornår sagen kan berammes til hovedforhandling ift. ferier, forretningsrejser og andre forhold.
Husk på, at du altid er velkommen til at kontakte Alares, hvis du har spørgsmål til det telefoniske retsmøde eller forløbet i en retssag.
