Aftale- og kontraktret for erhvervsdrivende

I Danmark reguleres aftaler af aftaleloven, som fastlægger:

• Hvornår en aftale er indgået.
• Hvornår et tilbud forpligter.
• Hvem der kan indgå aftaler på vegne af andre.

Det grundlæggende princip er, at aftaler er bindende. Når en aftale først er indgået, kan parterne som udgangspunkt ikke fortryde den. Derfor er det vigtigt, at aftaler udformes klart, især i forbindelse med længerevarende samarbejder.

Her er nogle af de vigtigste punkter, som bør være aftalt på forhånd:

• Opfyldelse: Hvad skal hver part levere, og hvordan skal aftalen gennemføres?
• Ændringer: Hvordan kan aftalen tilpasses, hvis den strækker sig over længere tid?
• Opsigelse: Hvilke opsigelsesvarsler og -vilkår gælder?
• Standardvilkår: Skal der gælde særlige betingelser ved siden af kontrakten, og hvordan kan disse ændres?

Hvis disse ting ikke er aftalt klart, kan det føre til misforståelser og økonomiske konsekvenser. For eksempel, hvis man accepterer en aftale med uopsigelighed, er man bundet af dette, selvom det senere viser sig uhensigtsmæssigt.

Selvom en aftale er indgået, kan den under visse omstændigheder erklæres ugyldig. Dette betyder, at aftalen ikke er bindende for parterne.

Her kan ugyldighedsgrundene falde i to hovedkategorier; nemlig tilblivelsesmangler og indholdsmangler:

Tilblivelsesmangler:

Aftalen er ugyldig, fordi et løfte er fremkaldt på uretmæssig vis i forbindelse med indgåelsen. Eksempler:

• • • Tvang (§ 28-29 Aftaleloven): Enten voldelig tvang (stærk ugyldighedsgrund) eller simpel tvang (fx afpresning, psykisk pres – svag ugyldighedsgrund).
    • Svig (§ 30 Aftaleloven): En part har bevidst fremsat urigtige oplysninger eller fortiet væsentlige oplysninger for at få den anden part til at indgå aftalen. (Svag ugyldighedsgrund).
    • Udnyttelse (§ 31 Aftaleloven): En part har udnyttet den andens betydelige personlige eller økonomiske vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller afhængighedsforhold. (Svag ugyldighedsgrund).
    • Fejlskrift eller anden fejl (§ 32 Aftaleloven): En erklæring har fået et andet indhold end tilsigtet (fx en slåfejl), og modtageren vidste eller burde vide dette. (Svag ugyldighedsgrund).
    • Falsk og forfalskning: Når et dokument er forfalsket, eller en underskrift er falsk. (Stærk ugyldighedsgrund).
    • Umyndighed: Aftaler med umyndige personer (under 18 år) er som udgangspunkt ugyldige, medmindre visse undtagelser gælder (fx selverhvervede penge). (Stærk ugyldighedsgrund).

Indholdsmangler

(Generalklausulen – § 36 Aftaleloven): En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Denne bestemmelse er bred og bruges til at justere eller annullere aftaler, der er åbenlyst urimelige. Den anvendes ofte i forbrugerforhold, hvor forbrugeren er den “svage” part.

Det er derfor altid en god idé at læse kontrakter grundigt igennem og søge professionel juridisk rådgivning hos en advokat med speciale i aftaleret. Dette sikrer, at man ikke forpligter sig til mere, end man har tænkt sig.

Købeloven og CISG (international købelov)

Ved siden af Aftaleloven gælder også Købeloven for nationale køb og CISG for internationale køb. Disse regler skal man også være opmærksom på, når man indgår aftaler om køb og salg af ydelser.

Det er dog vigtigt at skelne mellem B2B-forhold (handelskøb virksomheder imellem) og B2C-forhold (forbrugerkøb virksomhed til forbruger), da reglerne i Købeloven har forskellige anvendelsesområder og fravigelighed.

Har du brug for hjælp?

Hos Alares Advokatfirma står advokat Sissel Egede-Pedersen klar til at give dig kompetent rådgivning indenfor aftaleret, så du kan træffe trygge og velovervejede beslutninger.