Du kender det helt sikkert, du har hamrende travlt på kontoret, og pludselig ringer telefonen. Det er en påtrængende telefonsælger, der gerne vil sælge dig “verdens bedste telefonabonnement”. Alle dine protester falder for døve ører og til slut forsøger du blot at komme af med sælgeren ved at være medgørlig.
7 dage senere får du et brev om, at du har tegnet et abonnement, og bindingsperioden er 3 år.
I erhvervsretten er aftalefriheden et grundprincip. Men aftalefriheden har en naturlig følgesvend: aftalers bindende virkning. Når to erhvervsdrivende indgår en aftale, hvad enten det er en leverandøraftale, en forpagtningsaftale, en kommerciel samarbejdsaftale eller en agenturaftale gælder udgangspunktet: pacta sunt servanda (latinsk for: “aftaler skal holdes”).
Dette nyhedsbrev gennemgår, hvad aftalers bindende virkning indebærer, og giver en særlig gennemgang af aftaler om uopsigelighed, som er et strategisk værktøj, men også et risikofyldt område, hvor fejl i konstruktionen kan blive dyre.
Aftalefrihed – men ikke uden begrænsninger
Erhvervsdrivende har som udgangspunkt ret til at indgå:
- aftaler med hvilket som helst indhold
- aftaler uden fortrydelsesret
- aftaler med lang varighed
- aftaler med uopsigelighedsperioder
Udgangspunktet gælder så længe, at:
- aftalen ikke strider mod præceptiv lovgivning
- aftalen ikke er urimelig efter aftalelovens § 36
- aftalen er indgået mellem professionelle parter
Domstolene er generelt meget tilbageholdende med at tilsidesætte aftaler i B2B‑forhold, og kun groft urimelige eller stærkt skæve aftaler tilsidesættes.
Uopsigelighed – et stærkt, men farligt værktøj
Erhvervslivet bruger ofte uopsigelighed af kommercielle grunde:
- leverandøren ønsker sikkerhed for volumen
- virksomheden vil fastholde pris eller kvalitet
- parterne ønsker stabilitet i samarbejdet
- der investeres betydelige midler i relationen
Aftaler om uopsigelighed og bindingsperioder er gyldige, men kun hvis de er klart formuleret.
For at være gyldig skal en uopsigelighedsklausul være:
- Tydelig: Parterne skal klart kunne forstå varighed og omfang
- Forudsigelig: Både uopsigelighedsperioden og eventuelle forlængelser skal fremgå
- Afbalanceret: Ekstreme bindinger kan tilsidesættes efter aftalelovens § 36
Eksempler på gyldige konstruktioner:
- “Aftalen er uopsigelig i 36 måneder fra ikrafttrædelsen.”
- “Efter udløb af uopsigelighedsperioden kan hver part opsige med 6 måneders varsel.”
Aftaleloven og retspraksis medfører derfor, at du som udgangspunkt er bundet af den aftale, som du måtte have indgået med den påtrængende telefonsælger, og sælgerne optager ofte telefonsamtalerne for at kunne bevise aftalens indgåelse.
Kan man komme ud af en aftale om binding eller uopsigelighed?
Selvom aftaler mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt er bindende, findes der nogle enkelte eksempler, hvor aftalerne kan tilsidesættes. Det gælder i følgende tilfælde:
- Hvis aftalen binder den ene part uforholdsmæssigt hårdt, kan klausulen forkortes eller tilsidesættes.
- Hvis uopsigelighed ikke er tydeligt fremhævet, kan den falde bort.
- Kontrakter uden mulighed for opsigelse i mere end 5–10 år risikerer tilsidesættelse – særligt hvis den ene part er økonomisk afhængig.
- Hvis kun den ene part er bundet, men ikke den anden, kan dette være urimeligt.
Men det er vigtigt at understrege, at aftalerne kun undtagelsesvist tilsidesættes, så eksemplerne ovenfor udgør undtagelsen til hovedreglen om aftalers bindende virkning.
Praktiske anbefalinger til erhvervsdrivende
Aftalers bindende virkning er fundamentet i kommerciel jura. Men særligt aftaler om uopsigelighed kræver præcision, omtanke og juridisk forståelse. En gyldig klausul kan skabe stabilitet og forudsigelighed, en ugyldig klausul kan føre til tvister, økonomisk tab og retslige konsekvenser. Så har du brug for hjælp, så kontakt mig.
Og næste gang du har en sælger i røret, og du har hamrende travlt, så drop høfligheden og smæk røret på.
