Mange virksomheder oplever før eller siden, at en kunde ikke betaler sin faktura til tiden. Når fokus er rettet mod drift, salg og kunderelationer, er det let at overse, at lovgivningen giver kreditor en række muligheder for at kræve både renter, gebyrer og inkassoomkostninger betalt af skyldneren. Mange erhvervsdrivende får ikke udnyttet disse muligheder fuldt ud. Resultatet er, at virksomheden selv kommer til at bære de omkostninger, som den forsinkede betaling medfører eller går glip af gebyrer, der kan hjælpe med at dække nogle af udgifterne til inddrivelse.
I dette nyhedsbrev gennemgås de vigtigste regler om rykkergebyrer, kompensationsbeløb og inkassoomkostninger, når skyldneren er en erhvervsdrivende.
Hvorfor er reglerne vigtige?
Når en kunde ikke betaler til tiden, opstår der ofte mere end blot et likviditetsproblem. Virksomheden skal bruge tid på at udsende rykkere, følge op på betalingen, kommunikere med kunden og eventuelt involvere advokat eller inkassoselskab.
Lovgivningen anerkender, at disse aktiviteter medfører omkostninger. Derfor kan kreditor under nærmere betingelser kræve, at skyldneren betaler en række gebyrer og omkostninger i forbindelse med inddrivelsen.
Renter – det første krav
Har fakturaen en aftalt forfaldsdato, kan kreditor som udgangspunkt kræve morarente fra dagen efter forfaldsdagen, når betalingen udebliver. For erhvervsforhold kan retten til renter som udgangspunkt ikke aftales væk til skade for kreditor.
Det betyder, at virksomheden ikke bør nøjes med at kræve den oprindelige faktura betalt. Renterne bør løbende beregnes og medtages i opgørelsen over det skyldige beløb.
Det er dog vigtigt at være klar over, at det klare udgangspunkt er, at der kan beregnes Procesrente. Procesrenten er Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 % pr. år.
Mange erhvervsdrivende arbejder med egne rentesatser, f.eks. 2 % pr. måned. Men sådanne rentesatser kræver, at der er indgået en specifik aftale herom. Det er ikke nok at anføre renten på fakturaen. Renten skal være aftalt f.eks. i tilbuddet eller i salgs- og leveringsbetingelser fra starten af aftaleforholdet.
Kompensationsbeløbet på 310 kr.
Mange virksomheder kender ikke reglerne om kompensationsbeløbet.
Hvis der er tale om handel mellem erhvervsdrivende – eller mellem en erhvervsdrivende og en offentlig myndighed – kan kreditor kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. ved forsinket betaling. Beløbet skal kompensere for de administrative omkostninger, der følger af den manglende betaling.
Det særlige ved kompensationsbeløbet er, at retten til beløbet opstår automatisk, når betalingsfristen overskrides. Der er ikke krav om, at der først sendes en rykker, eller at sagen sendes til advokat. Kreditor kan derfor kræve beløbet allerede dagen efter forfaldsdagen.
Kompensationsbeløbet gælder alene i erhvervsforhold. Over for forbrugere kan det ikke kræves. [
Rykkergebyrer – husk fristerne
Ud over kompensationsbeløbet kan kreditor opkræve rykkergebyrer.
Efter rentelovens regler kan der opkræves op til 100 kr. pr. rykkerskrivelse, dog højst tre rykkere vedrørende samme krav. Der skal samtidig gå mindst 10 dage mellem hver rykker.
Det betyder, at en virksomhed maksimalt kan opkræve:
- 100 kr. for første rykker
- 100 kr. for anden rykker
- 100 kr. for tredje rykker
Det er vigtigt at være opmærksom på, at gebyret kun kan kræves, hvis rykkeren er sendt med rimelig grund. Der bør derfor foreligge en reel betalingsmisligholdelse.
Inkassogebyret på 100 kr.
Når sagen bevæger sig fra almindelig rykkerprocedure til egentlig inkasso, kan kreditor desuden kræve et inkassogebyr på op til 100 kr. Inkassogebyret kan opkræves, når kreditor med rimelig grund anmoder en anden om at inddrive kravet på kreditors vegne, eksempelvis et inkassoselskab eller en advokat. Gebyret kommer oven i eventuelle rykkergebyrer og renter.
Udenretlige inkassoomkostninger
Det er imidlertid ofte de egentlige inkassoomkostninger, der har størst økonomisk betydning.
Rentelovens § 9 a giver kreditor mulighed for at kræve betaling for rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse
Hvis sagen eksempelvis overdrages til en advokat, der sender inkassoskrivelser, vurderer kravet og gennemfører den udenretlige inddrivelse, vil skyldneren ofte kunne pålægges betydelige inkassoomkostninger efter de gældende takster. Det er netop tanken bag reglerne, at skyldneren – og ikke kreditor – skal bære de rimelige omkostninger ved sin egen betalingsmisligholdelse.
Husk inkassovarslet
Mange krav giver problemer, fordi den formelle procedure ikke overholdes.
Inden et krav typisk kan overgå til egentlig inkasso, skal skyldneren modtage et inkassovarsel (inkassopåkrav), der opfylder kravene i inkassolovens § 10. Skyldneren skal her have en betalingsfrist på mindst 10 dage, inden yderligere inkassoskridt iværksættes. Hvis varslingsreglerne ikke overholdes, kan det få betydning for retten til at kræve visse omkostninger erstattet.
Derfor er det vigtigt, at virksomheder har en fast procedure for rykning og inkassovarsling.
Gode råd til jeres inddrivelse
Mange virksomheder er tilbageholdende med at opkræve gebyrer og omkostninger af frygt for at skade kunderelationen. Det er forståeligt. Men når kunden er erhvervsdrivende, og betalingsfristen er overskredet, er der tale om en helt almindelig del af erhvervslivet. Anbefalingen er derfor, at virksomheden etablerer en fast inkassoprocedure:
- Sørg for at særlige renter er aftalt allerede i tilbuddet eller i salgs- og leveringsbetingelser, der er tiltrådt af begge parter.
- Faktura udsendes med klare betalingsbetingelser.
- Rente beregnes fra forfaldsdagen.
- Kompensationsbeløbet på 310 kr. opkræves ved for sen betaling.
- Rykkergebyr pålægges efter reglerne.
- Inkassovarsel sendes rettidigt.
- Sagen overdrages hurtigt til advokat eller inkassobehandling, hvis betaling fortsat udebliver, så inkassoomkostninger kan pålægges.
