Store entrepriser kan strække sig over flere år. Typisk har entreprenøren givet tilbud for udførelsen af entreprisen, men prisstigninger betyder ofte, at dette tilbud bliver udvandet over tid.
Hvis parterne har aftalt anvendelsen af AB, indeholder disse regelsæt vilkår om håndtering af denne problemstilling. Det følger nemlig af AB18 § 34, at tilbudsprisen er fast i 12 måneder. Herefter indeksreguleres tilbudssummen.
AB18 § 34:
AB18 § 34 har følgende indhold:
Stk. 1: Entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden).
Stk. 2: For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter det bygge- eller anlægsomkostningsindeks, der er aftalt, eller som – i mangel af aftale – må anses for relevant for arbejdet. Indeksreguleringen opgøres efter ændringen i indekset fra 6 måneder efter tilbudsdagen til udførelsestidspunktet, der anses for at være midten af den periode, hvori de berørte arbejder er udført, idet indekset på de nævnte tidspunkter om nødvendigt beregnes ved lineær interpolation.
Stk. 3: Reguleringen skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen, og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra entreprenøren.
Betingelser for indeksregulering:
Parterne skal dog være opmærksomme på, at entreprenøren har pligt til at foretage reguleringen løbende, når entreprenøren fakturerer for arbejderne via a contofakturering. Dette følger af stk. 3.
Entreprenøren må med andre ord ikke vente med at opgøre indeksreguleringen til sin slutopgørelse.
Retstilstanden er til prøvelse i Højesteret:
Der verserer pt. en sag om entreprenørens mulig fortabelse af retten til indeksregulering. Denne sag vedrører en entreprenør, der først opgjorde indeksreguleringen i slutopgørelsen. Bygherre gjorde indsigelser hertil, og da parterne ikke kunne nå en mindelig løsning, blev sagen indbragt for domstolene.
Spørgsmålet var, om entreprenørens ret til indeksregulering var fortabt, fordi reguleringen ikke var foretaget løbende.
Byretten nåede frem til, at entreprenøren ikke har fortabt sin ret til indeksregulering, men Landsretten nåede det modsatte resultat.
Landsrettens afgørelse var bl.a. begrundet i, at entreprenøren hverken løbende havde opgjort sin indeksregulering eller taget forbehold for at gøre dette på et senere tidspunkt. Videre tillagde Landsretten det betydning, at entreprisesummen i afleveringsprotokollen var angivet uden noget forbehold om indeksregulering.
Entreprenøren ansøgte herefter Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, og Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse hertil.
Sagen skal derfor nu prøves i Højesteret, og dommen fra Højesteret vil få stor betydning for entreprenører ret til indeksregulering.
Det er vigtigt at bemærke, at den verserende retssag vedrører det gamle AB-regelsæt, men reglerne om indeksregulering er overført nær direkte til de nye AB-regelsæt (AB18), hvorfor dommen forventes at være relevant også under de nye regler.
Højestesrets dom forventes først at foreligge om 1-2 år. Alares følger sagen og vil opdatere i et nyhedsbrev, når dommen foreligger.
Gode råd til entreprenører:
Uanset hvad Højesteret måtte nå frem til i den verserende sag, er det vigtigt at foretage indeksreguleringen løbende samtidig med fakturering for det pågældende arbejde.
Hvis det ikke er muligt at foretage indeksreguleringen løbende samtidig med faktureringen, skal entreprenøren altid huske at tage forbehold om indeksregulering og følge op. Passivitet kan i sidste ende med at koste retten til indeksregulering og dermed mange penge.
Hvis du har spørgsmål til indeksregulering eller AB, kan du altid kontakte Alares Advokatfirma. Du finder kontaktoplysningerne HER.
