Forcering i byggeri bruges som redskab til at indhente forsinkelser og undgå dagbod. Det sker typisk, når et projekt er bagud i forhold til tidsplanen. Men hvornår har entreprenøren krav på betaling for forcering – og hvad siger AB 18 om ansvaret ved forsinkelse?
Denne guide giver dig overblik over regler, rettigheder og praksis.
Typisk er der indgået entreprisekontrakter, hvor AB-regelsættene er anvendt. AB-regelsættene er vilkår, som byggeriets parter har udarbejdet sammen og som regulerer typiske problemstillinger i byggeri.
AB-regelsættene har også regler om forsinkelser, dagbod eller erstatning for forsinkelser, ret til forlængelse af frister ved forsinkelser, forcering mm.
Dette nyhedsbrev omhandler reglerne for forcering.
Hvad er forcering i byggeri?
Forcering betyder, at entreprenøren fremskynder byggeriet (for at overholde tidsfrister eller undgå dagbøder) ved at indsætte flere ressourcer. Det kan fx ske ved:
- øget bemanding
- aften- eller weekendarbejde
- forlænget arbejdstid
Formålet er at indhente en forsinkelse og sikre, at afleveringsfrister overholdes. Typisk vil forcering derfor medføre en merudgift for entreprenøren.
Hvornår er entreprenøren forpligtet til at forcere?
Reglerne for forcering er f.eks. reguleret af AB 18 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed).
Efter AB 18 § 39, stk. 2, har entreprenøren pligt til at begrænse indtrådte forsinkelser ved dispositioner, der med rimelighed kan kræves. Det betyder, at mindre forcering kan være en pligt, men større indgreb kræver aftale.
Derudover nævnes også at betaling kræver dokumentation og dialog, og at forcering kræver enten aftale eller særlige omstændigheder.
Bygherren kan ikke ensidigt kræve forcering, medmindre det er aftalt i kontrakten.
Har entreprenøren krav på betaling?
Ja – i visse tilfælde. Hvis entreprenøren bliver pålagt merarbejde for at indhente forsinkelse, og det ikke skyldes entreprenøren selv, kan der være krav på betaling.
Entreprenøren har ret til betaling ved forcering, hvis:
- Der er indgået en klar aftale angående forceringen med bygherre
- Forceringen sker for at modvirke et uberettiget krav fra bygherre, fx en varslet dagbod.
En nyere afgørelse understøtter dette standpunkt (TBB 2024.1075).
Hvis forsinkelsen skyldes entreprenøren selv, og han vil undgå dagbod, er det for egen regning.
Eksempel fra praksis: TBB 2024.1075
I denne afgørelse blev hovedentreprenøren forsinket pga. bygherrens mange ændringer. Bygherren afviste flere anmodninger om tidsfristforlængelse og varslede dagbod.
Entreprenøren gennemførte derefter en omfattende forcering og dokumenterede indsatsen. Voldgiftsretten tilkendte betaling, da:
- Forceringen var nødvendig
- Bygherren havde afvist dialog
- Der var ført dokumentation for forløbet
Bemærk: Det er vigtigt at notere sig, at Voldgiftsretten foretog en realitetsprøvelse af entreprenørens krav, så der var ikke tale om, at bygherres adfærd automatisk medførte en ret for entreprenøren til betaling for forcering. Der skulle således fortsat være behørigt grundlag for forceringen.
Gode råd til parterne
Hvis forsinkelser opstår i et byggeri, er det som følge heraf vigtigt, at begge parter indgår i en konstruktiv dialog om forsinkelserne, årsagen til forsinkelser og mulige løsninger. Det er særligt vigtigt at være opmærksomme på følgende:
- Aftale om forcering: Hvis muligt skal forcering aftales mellem bygherre og entreprenør. Det er vigtigt, at begge parter er enige om omfanget og økonomien forbundet med forceringen. Aftalen bør være skriftlig, så der ikke opstår tvivl om aftalens indhold.
- Dokumentation: Entreprenøren skal kunne dokumentere, at forceringen er nødvendig og berettiget. Dette inkluderer detaljerede tidsplaner og omkostningsoverslag. Særligt hvis bygherre ikke vil indgå en frivillig aftale. Parterne skal særligt have fokus på tidsplaner, omkostningsoverslag og korrespondance. Dette er afgørende for at kunne dokumentere behovet for forcering og de ekstraomkostninger, der måtte opstå.
- Kommunikation: Sørg for løbende og klar kommunikation mellem bygherre og entreprenør. Dette hjælper med at undgå misforståelser og sikrer, at begge parter er opdateret om projektets status.
- Planlægning: Vær proaktiv i planlægningen og identificer potentielle risici tidligt. Dette kan hjælpe med at minimere behovet for forcering og sikre, at projektet forløber så gnidningsfrit som muligt.
- Juridisk rådgivning: Overvej at inddrage juridisk rådgivning for at sikre, at alle aftaler og dokumenter er juridisk korrekte og opfylder de gældende regler.
Har du brug for rådgivning?
Hos Alares Advokatfirma rådgiver jeg både entreprenører og bygherrer om forcering, forsinkelse og AB 18. Kontakt mig, hvis du har brug for juridisk sparring om din entreprisesag.