Forældelseslovens § 14 – Vigtig at kende

Aftale- og kontraktsret for erhvervsdrivende

Forældelsesreglerne spiller en afgørende rolle for enhver erhvervsdrivende, der har tilgodehavender hos kunder, samarbejdspartnere eller andre kontraktparter. Overses reglerne, kan ellers berettigede krav gå tabt.

En central – og ofte undervurderet – bestemmelse i denne sammenhæng er forældelseslovens § 14, der regulerer suspension af forældelse, når kreditor er i utilregnelig uvidenhed om sit krav.

1. Forældelseslovens § 14:

Forældelseslovens § 14 har det indhold, at hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted, henholdsvis 1 år efter hindringens ophør.

Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke medføre en forlængelse af fristerne efter § 3, stk. 3,  og kan højst forlænge andre frister eller tillægsfrister med 10 år.

Dette betyder, at hvis fordringshaver f.eks. ikke kan finde skyldneren, fordi skyldneren er flyttet, suspenderes forældelsesfristen. Derfor indtræder forældelsesfristen som udgangspunkt først 1 år fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren enten får kendskab til skyldnerens opholdssted eller burde have fået dette kendskab.

2. Hovedregel: Forældelse og fristens begyndelsestidspunkt

Efter forældelseslovens almindelige regler løber forældelsesfristen som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor kravet kan kræves opfyldt (forfaldstidspunktet), jf. lovens § 2.

Den almindelige forældelsesfrist for almindelige fordringer er som hovedregel:

  • 3 år for de fleste fordringer. Dette er det klare udgangspunkt.
  • 10 år i særlige tilfælde, men kun hvis forældelsesfristen er suspenderet.

3. Betingelser for suspension efter Forældelseslovens § 14

Det er en betingelse for suspension af forældelsesfristen at fordringshaveren ikke havde kendskab til skyldners adresse og således ikke kunne inddrive sit krav eller afbryde forældelsen ved f.eks. at anlægge en retssag mod skyldner.

Men bestemmelsen indeholder en vigtig regel om, at suspension af forældelse kun indtræder indtil det tidspunkt, hvor fordringshaver burde have fået kendskab til skyldners adresse.

Dette medfører, at fordringshaver aktivt skal søge at finde skyldners adresse. Fordringshaver kan ikke være passiv og samtidig påberåbe sig Forældelseslovens § 14. Fordringshavers aktive bestræbelser kan f.eks. være:

  • Henvendelse til CPR-registreret. En advokat kan hjælpe dig hermed.
  • Henvendelse til Folkeregistreret via Borgerservice.
  • Opslag på KRAK, De Gule Sider mm.
  • Opslag på Sociale Medier.
  • Hvis skyldner er erhvervsdrivende, da kan du slå adressen op i CVR-registret.
  • Opslag på tinglysningen, hvis du f.eks. ved, at skyldner ejer fast ejendom.
  • Skriv brev til den sidst kendte adresse. Nogle gange er der etableret eftersendelse til den nye adresse.
  • Har du kendskab til en mailadresse, så send en mail til skyldner
  • Har du kendskab til et telefonnummer, så forsøg telefonisk opkald, SMS mm.
  • Hvis skyldner er flyttet til udlandet, må du i gang med at søge efter, om landet har tilsvarende folkeregistre som i Danmark

Husk at dokumentere dine bestræbelser med kopi af alle henvendelser, breve, mails, SMS’er mm. Screenshots med datoer for opslag i registre er også en god ide.

4. Forholdet til absolutte frister

Det er vigtigt at være opmærksom på, at § 14 ikke giver ubegrænset udsættelse. Efter forældelseslovens regler gælder der en absolut forældelsesfrist, typisk på 10 år fra kravets stiftelse. Det betyder, at selvom forældelsen måtte være suspenderes pga. Forældelseslovens § 14, vil forældelse i alle tilfælde indtræde efter 10 år.

Suspension kan altså ikke medføre, at kravet kan gøres gældende uendeligt langt ud i fremtiden.

5. Praktiske anbefalinger

For at sikre en god inddrivelse af krav anbefales alle virksomheder at:

  1. Etablere effektive kontrolsystemer med løbende opdatering af kunders adresser.
  2. Dokumentere inddrivelsen og følg en intern politik for inddrivelse af krav.
  3. Reager hurtigt ved manglende betaling.
  4. Søg juridisk bistand. Advokater kan ofte få adgang til flere oplysninger om borgere, end hvad almindelige erhvervsdrivende har adgang til.
  5. Kontroller og noter forældelsesfristen, så I kender jeres bagkant.

5. Afsluttende bemærkninger

Forældelseslovens § 14 er en vigtig sikkerhedsventil, der beskytter kreditorer mod at miste krav, hvor den erhvervsdrivende ikke er skyld i den manglende inddrivelse. For erhvervsdrivende er bestemmelsen dog ikke et generelt “værn mod forældelse”, men snarere en undtagelse, der anvendes restriktivt.

I praksis vil vurderingen ofte være konkret og afhænge af, hvad virksomheden burde have vidst og hvornår. Netop derfor er det afgørende at have fokus på interne procedurer, dokumentation og rettidig reaktion.