Forsinkelse er blandt de mest omkostningstunge problemer i bygge- og anlægsprojekter. Når afleveringsdatoen overskrides, opstår spørgsmålet ofte: Kan bygherren kræve kompensation for sit tab?
I entreprisekontrakten kan parterne aftale en dagbod, som entreprenøren skal betale for hver dag, tidsplanen overskrides. Uanset om parterne har aftalt at anvende AB18 eller ej, skal parterne aktivt tilvælge vilkår om dagbod i kontrakten. Det er således ikke et vilkår, der følger automatisk med i byggerier.
Mange tror, at bygherren kun er beskyttet, hvis der er aftalt dagbod. Det er imidlertid ikke korrekt. AB 18 § 40 fastslår, at ansvarspådragende forsinkelse kan udløse enten dagbod (hvis aftalt) eller et almindeligt erstatningskrav.
Selvom en dagbodsklausul ofte er den mest effektive løsning, kan bygherren efter omstændighederne også kræve erstatning for forsinkelse, selvom der ikke er aftalt dagbod. Forskellen ligger i, hvad der skal bevises, og hvor vanskelig processen bliver.
Videre er der også strategi i at vælge mellem dagbod og erstatning. Hvis parterne vælger dagbod, så kan bygherren kun kræve dagboden – også selvom tabet for forsinkelsen er større end dagboden. Men vælger parterne erstatning for forsinkelser, så er udgangspunktet erstatning for det faktiske tab – men bevisbyrden er tung.
Nedenfor kan du læse nærmere for reglerne, når der er aftalt dagbod og når der ikke er aftalt dagbod.
Når der er aftalt dagbod
Dagbod er en på forhånd aftalt økonomisk sanktion, som entreprenøren skal betale ved ansvarspådragende forsinkelse. Formålet er at skabe forudsigelighed og undgå efterfølgende tvister om størrelsen af bygherrens tab.
En væsentlig fordel ved dagbod er, at bygherren ikke skal dokumentere et konkret økonomisk tab. Det er tilstrækkeligt at påvise, at den dagbodsbelagte frist er overskredet, og at entreprenøren bærer ansvaret for forsinkelsen.
Det er imidlertid ikke nok blot at skrive “dagbod” i kontrakten. For at dagbod kan kræves efter AB 18, skal:
- dagboden, dens størrelse og de relevante frister fremgå klart af aftalen,
- overskridelsen løbende noteres, og
- bygherren varsle kravet inden rimelig tid efter at være blevet bekendt med forsinkelsen.
Opfyldes disse betingelser ikke, kan retten til dagbod gå tabt.
En anden vigtig konsekvens er, at dagboden normalt er den eneste økonomiske sanktion for den pågældende forsinkelse. Når der er aftalt dagbod, kan bygherren som udgangspunkt ikke samtidig kræve yderligere erstatning for det samme forsinkelsestab. Dagboden erstatter således den almindelige tabsopgørelse.
Når der ikke er aftalt dagbod
Mange entreprisekontrakter indeholder ingen dagbodsbestemmelse. Det betyder imidlertid ikke, at entreprenøren går fri af ansvaret.
Hvis entreprenøren er ansvarspådragende forsinket og ikke har krav på tidsfristforlængelse, kan bygherren efter dansk rets almindelige regler kræve erstatning for det dokumenterede tab, som forsinkelsen har medført.
Der kan eksempelvis være tale om:
- ekstra byggeledelsesomkostninger,
- forlængede rådgiverhonorarer,
- tabte lejeindtægter,
- finansieringsomkostninger,
- driftsmæssige tab som følge af forsinket ibrugtagning
- dagbodskrav fra relaterede kontrakter f.eks. mellem bygherre og hovedentreprenøren, hvor underentreprenøren er årsag til forsinkelserne.
Erstatning forudsætter dog, at bygherren kan dokumentere både tabets størrelse og årsagssammenhængen mellem tabet og entreprenørens forsinkelse. Netop dette er ofte den vanskelige del. Erstatningskrav kræver generelt rigtig meget dokumentation, og der gælder nogle strenge krav om f.eks. tabsbegrænsning. Det betyder, at den skadelidte bygherre dels fuldt ud skal bevise sit tab men skal også bevise at have forsøgt at minimere tabet bedst muligt.
I praksis er bevisbyrden meget tung, og erstatningskrav, når de indrømmes, opgøres ofte skønsmæssigt.
Hvor dagbod fungerer som en standardiseret kompensation, kræver et erstatningskrav en konkret og detaljeret bevisførelse. Entreprenøren vil ofte bestride både tabets størrelse og spørgsmålet om, hvorvidt tabet faktisk skyldes forsinkelsen. Derfor bliver tvister om forsinkelseserstatning ofte mere omfattende og ressourcekrævende end sager om dagbod.
Men det er vigtigt, at entreprenøren er klar over, at forsinkelser altså kan udløse krav, også hvor der ikke er indgået en aftale om dagbod.
Hvad bør bygherren overveje?
Valget mellem dagbod og almindelige erstatningsregler bør overvejes allerede ved kontraktindgåelsen.
For bygherren giver dagbod typisk den største sikkerhed. Kravet er lettere at håndhæve, og risikoen for efterfølgende bevisproblemer reduceres betydeligt. Samtidig får entreprenøren et tydeligt incitament til at overholde tidsplanen.
Omvendt kan en for lav dagbod medføre, at den ikke dækker det faktiske tab ved en væsentlig forsinkelse. Derfor bør størrelsen af dagboden fastsættes med udgangspunkt i de reelle økonomiske konsekvenser, som en forsinkelse forventes at få for projektet.
For entreprenøren er det vigtigt at være opmærksom på, at man kan ifalde økonomisk ansvar for forsinkelser, også hvor der ikke er aftalt en dagbod. Derfor er det generelt meget vigtigt, at entreprenøren altid prioriterer at overholde tidsplanen og orienterer bygherre, hvis tidsplanen ikke er realistisk. Videre er det vigtigt, at entreprenøren sikrer sig dokumentation, hvis tidsplanen overskrides pga. forhold, som entreprenøren ikke har ansvaret for.
Her er det særlig vigtigt, at entreprenøren altid husker at bede om tidsfristforlængelse, når betingelserne herfor er opfyldt. Entreprenøren kan bede om tidsfristforlængelse i følgende tilfælde:
- ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,
- bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
- krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over,
- nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
- offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.
Alares bemærker
Det er en udbredt misforståelse, at bygherren står uden muligheder, hvis der ikke er aftalt dagbod. En entreprenør, der er ansvarspådragende forsinket, kan fortsat blive mødt med et betydeligt erstatningskrav.
Forskellen er blot, at dagbod gør vejen til kompensation væsentligt lettere. Uden en dagbodsklausul skal bygherren kunne dokumentere sit økonomiske tab og bevise, at tabet er en direkte følge af entreprenørens forsinkelse.
For både bygherrer og entreprenører kan den økonomiske betydning være betydelig. Derfor bør bestemmelser om dagbod og forsinkelsesansvar altid gennemgås nøje, inden kontrakten underskrives.
