Mange virksomheder har prøvet det: En kunde betaler ikke. Der sendes rykkere. Der ringes. Kunden lover at vende tilbage. Måske kommer der en delbetaling. Måske skrives der, at “vi ser på sagen”. Tiden går, og pludselig opstår spørgsmålet:
Er kravet stadig i live – eller er det forældet?
Forældelsesreglerne handler ikke kun om, hvor lang en frist der gælder. De handler i høj grad også om, hvordan fristen afbrydes korrekt.
Det er et område, hvor mange virksomheder fejlagtigt tror, at almindelig rykkerprocedure, dialog eller forhandling automatisk er nok. Det er det ikke nødvendigvis.
I dette nyhedsbrev gennemgås navnlig forældelseslovens regler om afbrydelse ved skyldnerens erkendelse, retslige skridt, konkurs/anmeldelse og fogedretlige skridt.
Afbrydelse ved skyldnerens erkendelse
En af de vigtigste regler findes i forældelseslovens § 15.
Efter bestemmelsen afbrydes forældelsen, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Det kan ske på flere måder. En udtrykkelig erkendelse kan f.eks. være, at skyldner skriver:
- “Vi anerkender at skylde beløbet.”
- “Vi skylder fortsat kr. 125.000, men ønsker en afdragsordning.”
- “Vi kan ikke betale hele beløbet nu, men anerkender kravet.”
Erkendelse kan også som udgangspunkt ske ved handlemåde. Det kan f.eks. være en delbetaling, hvis omstændighederne viser, at skyldner dermed anerkender gælden. Men der er grund til at være forsigtig.
Ikke enhver kontakt fra skyldner er en erkendelse. Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at skyldner skriver:
- “Vi undersøger sagen.”
- “Vi vender retur.”
- “Vi er ikke enige i opgørelsen.”
- “Vi vil gerne drøfte en løsning.”
- “Vi afviser kravet, men vil gerne undgå en retssag.”
Fokus er i høj grad på, at skyldneren udtrykkeligt har anerkendt kravet, og i ovennævnte situationer kan der være tvivl om, hvorvidt skyldner faktisk har anerkendt forpligtelsen. For virksomheder er det derfor vigtigt at få en klar og skriftlig anerkendelse, hvis man vil basere sig på afbrydelse efter § 15.
En god anerkendelse bør som minimum gøre det klart:
- hvem der skylder beløbet,
- hvem beløbet skyldes til,
- hvilket krav eller hvilken faktura der anerkendes,
- hvilket beløb der anerkendes,
- hvornår betaling skal ske,
- om der aftales afdrag, renter eller andre vilkår.
Jo mere præcis anerkendelsen er, desto bedre.
Det er særligt vigtigt, hvis der er flere fakturaer, flere krav eller et løbende samarbejde mellem parterne. Hvis skyldner alene anerkender én faktura, er det ikke sikkert, at anerkendelsen også omfatter andre krav. Det samme gælder ved tvister om ekstraarbejder, mangler, modkrav eller tilbageholdelse. Her bør en eventuel anerkendelse formuleres meget klart.
Ny frist efter erkendelse
Hvis forældelsen afbrydes ved skyldnerens erkendelse, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen. Det følger af forældelseslovens § 19, stk. 2. Det betyder, at en klar anerkendelse kan give virksomheden ny tid til at forfølge kravet. Men det betyder ikke, at virksomheden bør lade kravet ligge. En anerkendelse er ikke en garanti for betaling. Hvis skyldner efterfølgende ikke betaler, bør der stadig reageres hurtigt.
Afbrydelse ved retslige skridt
Hvis skyldner ikke anerkender kravet, eller hvis der er risiko for forældelse, kan det være nødvendigt at tage retslige skridt.
Efter forældelseslovens § 16 afbrydes forældelsen, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at opnå dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår kravets eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Hvis kravet gøres gældende ved domstolene, sker afbrydelsen bl.a. ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten. Afbrydelse kan også ske, når en påstand om kravet nedlægges under en retssag, herunder som modkrav.
Hvis en virksomhed er tæt på forældelsesfristens udløb, vil det derfor være nødvendigt at indgive betalingspåkrav, anlægge retssag eller iværksætte voldgift, afhængigt af aftalegrundlaget og tvistens karakter. Alternativ kan der indgås en suspensionsaftale. Du kan finde nyhedsbrev om suspensionsaftaler på hjemmesiden www.alares.dk.
Husk at sagen skal forfølges inden for rimelig tid
Det er ikke altid nok blot at tage et indledende skridt. Forældelseslovens § 16 kræver, at de retslige skridt forfølges inden for rimelig tid, og det betyder, at virksomheden skal sørge for, at sagen faktisk drives videre. Hvis en sag går i stå på grund af fordringshaverens passivitet, kan der opstå problemer.
Hvis en virksomhed f.eks. indleverer et betalingspåkrav kort før fristens udløb, men reagerer ikke på rettens meddelelser eller undlader at berigtige fejl, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt kravet er forfulgt korrekt.
Hvad med konkurs, rekonstruktion og dødsbo?
Forældelsesloven indeholder også regler om afbrydelse ved anmeldelse af krav i insolvensretlige og bo-relaterede situationer.
Efter forældelseslovens § 17 afbrydes forældelsen bl.a. ved indgivelse af konkursbegæring, anmeldelse af kravet i et konkursbo, anmeldelse i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, anmeldelse i et dødsbo efter proklama og anmeldelse efter skyldners udstedelse af proklama.
For virksomheder er det særligt relevant, hvis en kunde, leverandør eller samarbejdspartner går konkurs.Her er det afgørende, at kravet anmeldes korrekt og rettidigt. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have sendt fakturaen tidligere eller at have rykket skyldner før konkursen. Hvis virksomheden modtager meddelelse om konkurs, rekonstruktion eller proklama, bør man derfor reagere straks.
Afbrydelse ved fogedretlige skridt
Forældelsen kan også afbrydes ved visse fogedretlige skridt.
Efter forældelseslovens § 18 afbrydes forældelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Bestemmelsen omfatter også bl.a. arrest, krav om andel i auktionsprovenu og tilbagetagelse af løsøregenstand solgt med ejendomsforbehold. Det er relevant, hvis virksomheden allerede har et eksigibelt krav, f.eks. en dom, et retsforlig, et betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller et andet grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Men også her gælder, at man skal følge op. Det er ikke tilstrækkeligt at tage et skridt og derefter lade sagen ligge.
Forhandlinger er ikke det samme som afbrydelse
Der findes regler om, at forældelse i visse tilfælde tidligst indtræder 1 år efter afslutningen af forhandlinger, hvis forhandlinger om kravet er indledt inden fristens udløb. Det fremgår af forældelseslovens § 21, stk. 5.
Denne bestemmelse er meget relevant, for bestemmelsen giver parterne mulighed for at forhandle i fred uden at skulle bekymre sig om forældelse.
Men virksomheder bør være meget forsigtige med at basere sig på forhandlinger alene, for bestemmelsen stiller krav om, at der pågår reelle forhandlinger, og at forhandlingerne kan sidestilles med en anerkendelse af kravet fra skyldners side således, at det kun er selve beløbet, der er til forhandling.
Der kan således opstå tvivl om:
- om der overhovedet var tale om egentlige forhandlinger,
- hvornår forhandlingerne begyndte,
- hvornår de blev afsluttet,
- om forhandlingerne vedrørte hele kravet eller kun en del af det,
- om der var tale om reel dialog eller blot almindelig rykkerkorrespondance.
Hvis man indleder forhandlinger, bør man altid sikre sig, at man ikke “glemmer” forældelsesfristen. Man bør videre beskytte sig selv ved at indgå en suspensionsaftale. Du kan finde nyhedsbrev om suspensionsaftaler på hjemmesiden www.alares.dk.
Typiske fejl i praksis
For at undgå forældelse, bør virksomheder være særligt opmærksomme på følgende:
- Virksomheden tror, at rykkere afbryder forældelse
Almindelige rykkere er som udgangspunkt ikke nok. - Virksomheden tror, at dialog er det samme som anerkendelse
En skyldner kan sagtens kommunikere uden at anerkende kravet. - Virksomheden venter for længe med inkasso eller advokat
Når fristen først er tæt på udløb, kan små fejl få store konsekvenser. - Virksomheden har ikke styr på, hvilke krav der er omfattet
En anerkendelse af ét krav afbryder ikke nødvendigvis forældelsen af andre krav. - Virksomheden får ikke aftaler skriftligt
Mundtlige aftaler og uklare mails kan være vanskelige at bevise. - Virksomheden overser modkrav og regreskrav
I sager med flere parter kan der være flere selvstændige forældelsesfrister.
For at undgå forældelse bør virksomheden derfor altid sikre sig følgende:
- Faste procedurer for opfølgning på ubetalte fakturaer,
- Registrering af forældelsesfrister i økonomisystemet,
- Gemme al relevant korrespondance,
- Få klare skriftlige anerkendelser, hvis der indgås betalingsaftaler,
- Reagerer hurtigt ved konkurs, rekonstruktion eller proklama,
- Søge rådgivning i god tid, før fristen nærmer sig udløb,
- Ikke baserer sig på mundtlige aftaler – særligt ikke, hvis kravet er væsentligt.
