Måske er du stødt på ordet “kondemnering” og har tænkt “hvad er kondemnering, egentlig?”
Alle ejendomme, der anvendes eller kan anvendes til beboelse, skal være indrettet, så det ikke er sundhedsfarligt eller brandfarligt at opholde sig i ejendommen. Dette betyder, at alle ejendomme som minimum skal opfylde følgende kriterier:
- Beskytte mod fugtighed, kulde, varme og støj,
- have tilstrækkelig adgang for dagslys,
- have forsvarlig adgang for luftfornyelse,
- kunne opvarmes,
- have et tilfredsstillende indeklima.
Listen er ikke udtømmende, og der kan derfor nemt være andre forhold, der afgør, om en ejendom er sundhedsfarlig eller brandfarlig.
Typisk er der fokus på fugt og skimmelsvamp, der kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Men også ejendommens indretning er vigtig. Det er f.eks. vigtigt, at beboere kan komme ud, hvis der opstår brand.
Kommunen har pligt til at føre tilsyn med ejendomme, hvis der er mistanke om, at disse betingelser ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis en lejer klager til kommunen eller hvis ejendommen sælges på tvangsauktion. Kommunen må selv bestemme, hvordan kommunen fører tilsyn. Nogle kommuner har selv medarbejdere, der undersøger ejendommen. Andre kommuner hyrer fagfolk til at foretage besigtigelsen.
Hvis kommunen vurderer, at en ejendom er sundhedsfarlig eller brandfarlig, kan kommunen træffe afgørelse om kondemnering.
Kondemnering betyder, at kommunen nedlægger et påbud om, at ejendommen ikke må benyttes til beboelse og ophold. Eventuelle beboere får herefter en frist til at fraflytte ejendommen. Kommunen kan beslutte, at kun dele af ejendommen skal kondemneres, f.eks. et rum eller en tilbygning.
Kondemneringen tinglyses på ejendommen, så alle interesserede kan se, at man ikke må bo i ejendommen.
Ejeren kan få en kondemnering ophævet. Ophævelse af en kondemnering kan ske ved, at ejeren laver et istandsættelsesforslag og indsender til kommunen. Istandsættelsesforslaget skal redegøre grundigt for, hvordan ejer vil udbedre den sundhedsfare og brandfare, der er forbundet med ophold i ejendommen.
Hvis en ejer er uenig med kommunen i afgørelsen om kondemnering, kan ejeren også klage over afgørelsen om kondemnering. En klage indgives til Byfornyelsesnævnet. Byfornyelsesnævnet behandler sagen og vurderer, om betingelserne for kondemnering er opfyldt.
Hvis Byfornyelsesnævnet er enig med kommunen, stadfæstes afgørelsen om kondemnering. Hvis Byfornyelsesnævnet derimod er enig med ejer, ophæves afgørelsen.
Men ejer skal være klar over, at der også findes praksis fra Byfornyelsesnævnet, hvor nævnet har skærpet afgørelsen. Det betyder, at Byfornyelsesnævnet besluttede, at kommunens afgørelse ikke var tilstrækkelig og derfor besluttede nævnet at kondemnere mere, end hvad kommunen havde kondemneret.
En klage til Byfornyelsesnævnet kan med andre ord have tre mulige udfald:
- Kommunens afgørelse står ved magt og bliver ikke ændret,
- Kommunens afgørelse ophæves og bortfalder,
- Kommunens afgørelse forstærkes og bliver mere omfattende.
Det er derfor vigtigt, at ejer tænker sig grundigt om, inden man indgiver en klage til Byfornyelsesnævnet.
Udover muligheden for kondemnering, kan kommunen også træffe andre afgørelser vedrørende sundhedsfarlige og brandfarlige ejendomme. Bl.a. kan kommunen træffe følgende afgørelser:
- Påbud om at gennemføre foranstaltninger, der afhjælper faren,
- Afspærring af ejendommen,
- Nedrivning af ejendommen.
Kommunens valg af foranstaltning afhænger af ejendommens stand. Jo dårligere en ejendom er, jo større er risikoen for, at kommunen træffer afgørelse om nedrivning.