Hvornår kan udbudsgiver afvise billigste tilbud?

Entrepriseret

Klagenævnet for Udbud har for nylig truffet en kendelse om, hvorvidt en udbudsgiver var berettiget til at afvise det billigste tilbud i en udbudsrunde.

Baggrund for sagen

Ved offentlige udbud fastsættes specifikke tildelingskriterier, som de bydende skal forholde sig til. Disse kriterier fastlægger, hvilke faktorer der tillægges betydning ved valg af leverandør, eksempelvis pris, kvalitet, erfaring og leveringstid. Udbudsgiver skal følge egne tildelingskriterier.

I denne sag var tildelingskriteriet det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Evalueringen blev baseret på timepriser for fire medarbejderkategorier. Udbudsgiver havde i materialet angivet, at tilbudsgivere havde mulighed for at fastsætte en pris på 0 kroner, hvilket ville indebære en forpligtelse til at udføre opgaven til denne pris.

Afvisning af unormalt lavt tilbud

Et tilbud skilte sig markant ud ved at have en timepris på blot én krone for tre af de fire medarbejderkategorier. Udbudsgiver vurderede, at dette kunne være udtryk for, at tilbudsgiver i virkeligheden ville anvende dyrere medarbejdere – i strid med prissætningen.

Tilbudsgiveren blev bedt om at redegøre for prissætningen, men forklaringen bekræftede blot udbudsgivers bekymringer. Derfor blev tilbuddet afvist.


Klagenævnets vurdering

Klagenævnet for Udbud fastslog, at udbudsgiveren var i sin ret til at afvise billigste tilbud, så længe beslutningen var begrundet, og tilbudsgiver ikke kunne give en tilfredsstillende og troværdig forklaring.

Konklusion

Afgørelsen understreger, at:

  • Udbudsgivere har ret til at afvise unormalt lave tilbud
  • Afvisningen skal ske på et sagligt og dokumenteret grundlag
  • Det er tilbudsgivers ansvar at forklare sin prissætning, hvis den virker mistænkelig

Denne kendelse er en vigtig påmindelse om, at lav pris ikke nødvendigvis betyder tildeling.
Samt understreger betydningen af gennemsigtighed og fair konkurrence i offentlige udbud, og hvordan udbudsgivere kan navigere i situationer med unaturligt lave priser.

Hvis du har brug for kyndig vejledning ift. om at overholde gældende udbudsregler eller har spørgsmål til en specifik sag er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Advokat Sissel Egede-Pedersen.