I retssager spiller erklæringer og dokumentation en afgørende rolle, men ikke alle erklæringer har samme juridiske vægt. Ensidigt indhentede erklæringer kan være et omdiskuteret element i processen og kan påvirke bevisvurderingen.
Hvad er en ensidigt indhentet erklæring?
En ensidigt indhentet erklæring er en vurdering, en udtalelse eller et dokument, som en part selv har indhentet, uden at retten eller modparten har været involveret. Det kan fx være en lægeerklæring, en teknisk vurdering eller anden sagkyndig udtalelse, som støtter partens synspunkt.
Hvornår må ensidigt indhentede erklæringer bruges i en retssag?
Hvis erklæringen er indhentet inden retssagen er anlagt, kan den som udgangspunkt altid fremlægges. Det gælder uanset, om det er sagsøger (den der anlægger retssagen) eller sagsøgte (den retssagen anlægges imod), der har indhentet den.
Særligt for sagsøgte:
Erklæringen skal fremlægges sammen med svarskriftet ellers bortfalder retten til at bruge den. Man kan altså ikke gemme en erklæring til senere i processen.
Fordelene ved at indhente en erklæring inden sag anlægges
At få en faglig vurdering tidligt i forløbet kan have stor betydning for sagen. Den kan bruges til:
- At vurdere, om der er grundlag for at anlægge sag
- At få den sagkyndiges beskrivelse af forholdene,
- At vinkle sagens problemstilling mere gunstigt for sin egen sag,
- At styrke syn og skøn,
- At opstille præcise økonomiske påstande fra starten
Særligt kan ensidigt indhentede erklæringer være med til at sikre, at parten kan stille bedre og mere præcise spørgsmål til skønsmanden og dermed få bedre svar på sine spørgsmål. Dette kan være særligt relevant, hvis man ikke selv besidder nødvendig viden om de tekniske forhold, som sagen vedrører.
Videre kan den ensidigt indhentede erklæring give en indikation om udbedringsomkostninger, så man kan nedlægge den rigtige påstand fra starten og dermed slippe for at skulle ændre påstand efterfølgende. Du kan læse mere om ændringer i påstand HER.
Hvad sker der, når sagen først er anlagt?
Når først retssagen er anlagt skal sagkyndige erklæringer indhentes via domstolene. Her gælder nogle regler for syn og skøn, for udtalelser fra Retslægerådet og for anden sagkyndig bevisførelse. Særligt om fremgangsmåden ved syn skøn kan du læse mere om HER.
En ensidigt indhentet erklæring kan som udgangspunkt aldrig erstatte syn og skøn mm. – kun supplere.
Kan man fremlægge erklæringer efter sagen er startet?
Som hovedregel: nej. Når sagen er anlagt, vil retten typisk afvise fremlæggelse af en ny ensidigt indhentet erklæring.
Dog kan retten tillade fremlæggelse, hvis formålet er at stille supplerende spørgsmål til en skønsmand. I så fald skal erklæringen bruges som grundlag for opfølgende spørgsmål – ikke som modbevis mod skønsmandens vurdering.
Det er dog stadig skønsmandens besvarelse, der vejer tungest i rettens vurdering.
Har du brug for juridisk sparring?
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst dokumenterer din sag eller hvornår du bør indhente en sagkyndig erklæring – er du velkommen til at kontakte Alares, jeg står klar til at hjælpe dig trygt videre i processen.
