Nu har Advokatsamfundet fremlagt en række konkrete anbefalinger til at ændre dette. Rapporten peger på markante ændringer i måden, retssager føres på – med direkte betydning for både virksomheder og private, der er (eller bliver) part i en sag.
I denne uges nyhedsbrev får du et overblik over de vigtigste ændringer – og hvad de betyder i praksis.
Baggrunden: Retssager tager for lang tid
Rapporten slår fast, at der er et systemisk problem:
- Store civile sager kan versere i årevis uden dom
- Det øger omkostningerne markant
- Og det svækker tilliden til retssystemet
Problemet er ikke nyt, men løsningen kræver ændringer i både proceskultur og regler.
Advokatsamfundet foreslår følgende ændringer i processen forbundet med store retssager:
1. “Frontloading” – alt på bordet fra start
Den måske vigtigste anbefaling er, at sagen skal være fuldt oplyst allerede i starten.
Det betyder:
- Alle påstande, anbringender og beviser skal fremlægges tidligt
- Senere ændringer bliver sværere (præklusion)
- Der stilles skærpede krav til stævning og svarskrift
Formålet er at undgå, at sagen “vokser” undervejs.
Konsekvens for dig:
Du skal være langt bedre forberedt, før sagen anlægges – og før du svarer. Dette vil stille langt større krav til parterne i en retssag, fordi grundlaget for udarbejdelsen af sætligt stævning og svarskrift skal være langt grundigere.
2. Ekspertbevis: Mindre syn og skøn
Traditionelt bruges syn og skøn til at løfte bevisbyrden for f.eks. mangler, skader osv. – men det er tidskrævende.
Fremover anbefales:
- Ensidigt indhentede ekspertudtalelser som udgangspunkt
- Syn og skøn kun undtagelsesvist
Det skal gøre processen hurtigere og billigere og også i et vidst omfang medføre, at parternes risiko for “dårlige” skønsmænd elimineres.
Konsekvens for dig:
Du får større frihed til selv at vælge eksperter – men også ansvar for kvaliteten. Dette kan være rigtig positivt for processen og give parterne langt større tryghed i ekspertudtalelser. Men det risikerer også at medføre konflikt ift. udpegede eksperter, der er uenige om de faktiske forhold.
3. Vidneforklaringer på skrift
En markant ændring er øget brug af skriftlige vidneerklæringer.
Det indebærer:
- Vidner afgiver forklaring skriftligt på forhånd
- Mundtlig afhøring begrænses
- Kun centrale vidner afhøres i retten
Formålet er:
- Kortere hovedforhandling
- Færre overraskelser
- Bedre overblik over sagen
Konsekvens for dig:
Du får tidligere indsigt i modpartens forklaringer – men mister noget af “effekten” ved mundtlig afhøring. Denne ændring kan medføre, at parterne undgår at få trukket tæppet væk under sig pga. en overraskende vidneforklaring i retten. Dette kan også medføre, at vidneforklaringerne bliver bedre, fordi vidnerne ikke vil være så hæmmede af nerver, hvilket ofte ses under vidneforklaringer i retten. Men ulempen er selvfølgelig om skriftlige vidnefoklaringer kan påvirke troværdigheden heraf.
4. Mere aktiv retsledelse
Domstolene skal spille en langt mere aktiv rolle.
Det indebærer:
- Dommeren fastlægger stramme tidsplaner
- Bevisførelse kan afskæres, hvis den er overflødig
- Sagens omfang begrænses aktivt
Konsekvens for dig:
Dommeren vil i højere grad “styre” sagen – også imod parternes ønsker. Dette vil stille langt større krav til både parter og advokater, da hovedforhandlingen vil være langt mere kontrolleret endnu. Det kan være rigtig positivt men kan også medføre, at parterne afskæres bevisførelse, som parterne først får kendskab til i sidste øjeblik.
5. Afskaffelse af traditionel forelæggelse
Den klassiske gennemgang af sagen i retten foreslås afskaffet.
I stedet indføres korte:
- “Opening statements”
De skal:
- samle fakta og jura
- skabe hurtigt overblik
Konsekvens for dig:
Tiden i retten bliver mere koncentreret – og mindre repetitiv. På nuværende tidspunkt starter en hovedforhandling altid med, at sagsøgers advokat præsentere sagens bilag mundtligt. Dette kan hurtigt virke overflødigt, da dommerne har læst akterne. I stedet skal advokaterne, hvis forslaget indføres, kort præsentere relevant fakta og jura, så dommeren får en godt overblik.
6. Fokus på omkostninger
Rapporten rejser også spørgsmålet om:
- Hvorfor vinderen kun får “et passende beløb” i omkostninger
- Om erstatningen bør ligge tættere på de faktiske udgifter
Konsekvens for dig:
Reglerne kan på sigt ændres, så økonomisk risiko i retssager bliver mere forudsigelig. På nuværende tidspunkt tilkendes sagsomkostninger efter faste takster, og det betyder, at vinderen af en retssag ofte risikerer at have store udgifter til advokatbistand, der ikke bliver dækket af de tilkendte sagsomkostninger.
Hvad betyder det samlet set?
Anbefalingerne er ikke endnu vedtaget, og vi ved ikke, om de vedtages eller i hvilket omfang. Men hvis anbefalingerne vedtages, vil det ændre markant på forløbet i en retssag.
Hvis du overvejer en retssag – eller er part i én – bør du:
- Afklare sagen grundigt, før den anlægges
- Sikre tidlig indhentelse af bevis og ekspertvurderinger
- Overveje processtrategi fra dag ét
- Vurdere muligheder for forlig tidligere i forløbet
Jo bedre forberedt du er fra start, desto stærkere står du i din retssag.
Hvis du kunne tænke dig et overblik over, hvordan retssager gennemføres på nuværende tidspunkt, kan du finde en oversigt HER.
Alares vil løbende følge med i, om anbefalingerne vedtages og holde dig opdateret via hjemmesiden og sociale medier.
