Folketinget har den 3. september 2026 vedtaget den nye Lov om id-kort på byggepladser. Loven indfører omfattende krav om identifikation, registrering og indberetning på større bygge- og anlægsprojekter og vil få betydelig praktisk betydning for både bygherrer, hovedentreprenører og underentreprenører.
Formålet med loven er at styrke myndighedernes muligheder for at kontrollere, at reglerne på arbejdsmarkedet overholdes, herunder regler om arbejdsvilkår, skat, social dumping og lovligt ophold og arbejde i Danmark. Samtidig får Arbejdstilsynet adgang til en betydelig mængde data om personer, virksomheder og opholdstider på byggepladserne.
Hvilke byggepladser er omfattet?
Loven gælder ikke alle byggerier. Den finder anvendelse på bygge- og anlægsprojekter med en samlet anlægssum på over 100 mio. kr. Ved beregningen af anlægssummen medregnes ikke alene selve entreprisen, men også projektering, rådgivning, finansiering i anlægsfasen og øvrige etableringsomkostninger. Mange større boligbyggerier, erhvervsbyggerier, infrastrukturprojekter og offentlige anlægsarbejder vil derfor blive omfattet af reglerne.
Krav om ID-kort til alle arbejdende personer
Lovens hovedregel er enkel: Alle personer, der udfører arbejde på en byggeplads omfattet af loven, skal bære et personligt ID-kort under ophold på byggepladsen. Kortet skal kunne fremvises på forlangende fra Arbejdstilsynet.
Personer, der kun opholder sig kortvarigt på byggepladsen, eksempelvis ved post- eller pakkelevering, er undtaget fra kravet. Disse personer skal i stedet registreres som gæster og bære gæstekort. Myndighedspersoner, der udfører kontrol, er ligeledes undtaget.
For entreprenører betyder dette i praksis, at samtlige medarbejdere, vikarer, indlejede arbejdere og selvstændige håndværkere på de omfattede projekter skal være korrekt registreret og forsynet med gyldigt ID-kort, inden arbejdet påbegyndes.
Det er Bygherres ansvar at sikre, at alle, der er omfattet af pligten til at bære id-kort, får udstedt et sådant. Det er også Bygherrens ansvar, at id-kortene opdateres, hvis der sker ændringer, f.eks. navneændringer, mm.
Omfattende oplysninger på ID-kortet
ID-kortet bliver ikke blot et adgangskort. Loven stiller krav om, at kortet som minimum skal indeholde en række detaljerede oplysninger om den enkelte person. Blandt oplysningerne er navn, foto, nationalitet, CPR-nummer eller anden entydig identifikation, arbejdsfunktion samt oplysninger om arbejdsgiver, CVR-nummer og eventuelt RUT-nummer.
Du kan se lovens oplistning af minimumsoplysninger på id-kortet her:
- Navn.
- Foto.
- Nationalitet.
- Personnummer eller tilsvarende entydig identifikation, hvis kortindehaveren ikke har et personnummer.
- Opholdsadresse, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed omfattet af lov om indkvartering af ansatte.
- Arbejdsfunktion.
- Lovpligtige uddannelser efter arbejdsmiljølovgivningen eller tilsvarende kvalifikationer anerkendt af Arbejdstilsynet.
- Arbejdsgiver, herunder navn, cvr-nummer og eventuelt RUT-nummer. Er kortindehaveren selvstændig erhvervsdrivende, skal kortet indeholde oplysninger om vedkommendes virksomhedsnavn, cvr-nummer og eventuelt RUT-nummer.
- Ved udleje oplysning om den virksomhed, der har indlejet kortindehaveren.
- Kortudstedelsesdato.
Ved indleje af arbejdskraft skal kortet desuden indeholde oplysninger om den virksomhed, der har indlejet personen. Kortet skal også kunne indeholde oplysninger om hvervgivere højere oppe i kontraktkæden.
Særligt for virksomheder med udenlandsk arbejdskraft vil de nye krav medføre et øget fokus på dokumentation, registrering og løbende opdatering af medarbejderdata.
Registrering af opholdstid på byggepladsen
Et af lovens mest vidtgående elementer er kravet om registrering af opholdstid. Alle personer, der er omfattet af ID-kortpligten, skal registrere deres opholdstid på byggepladsen. Disse registreringer skal indberettes til Arbejdstilsynet.
Loven giver ministeren mulighed for senere at fastsætte detaljerede regler om den tekniske løsning, registreringsmetoder, indberetningsfrister og datakrav. Det er derfor forventeligt, at virksomhederne skal implementere digitale adgangs- og registreringssystemer, der kan håndtere disse krav.
Entreprenører bør allerede nu overveje, om deres eksisterende adgangs- og tidsregistreringssystemer kan understøtte de kommende krav, eller om der bliver behov for nye løsninger. Dette gælder særligt på større projekter med mange underentreprenører og hyppig udskiftning af mandskab.
Bygherren får et omfattende ansvar
Et centralt element i loven er, at ansvaret i vidt omfang placeres hos bygherren. Bygherren skal sikre, at der udstedes ID-kort, at oplysningerne opdateres, at opholdstider registreres, og at data indberettes til Arbejdstilsynet. Derudover skal bygherren sikre korrekt opbevaring af oplysningerne i op til fem år.
Det fritager imidlertid ikke entreprenørerne for ansvar. I praksis vil bygherrer forventeligt stille omfattende kontraktuelle krav til entreprenører og underentreprenører om rettidig levering af personoplysninger, dokumentation og registreringer. Manglende efterlevelse kan medføre både kontraktuelle konsekvenser og forsinkelser i projektets gennemførelse.
Skærpet myndighedskontrol
Loven giver Arbejdstilsynet betydelige kontrolbeføjelser. Tilsynet kan kræve oplysninger udleveret, få adgang til elektronisk registrerede data og foretage kontrol på byggepladser uden retskendelse.
Samtidig får både Skattestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration adgang til oplysningerne til brug for deres kontrolarbejde. Endvidere kan disse myndigheder kræve fremvisning af id-kort under kontrolbesøg. Det betyder, at oplysninger indsamlet til ét formål i praksis vil kunne anvendes i en bredere myndighedskontrol vedrørende blandt andet skat, arbejdsforhold og lovligt ophold i Danmark.
Bøder og objektivt ansvar
Loven indeholder et skærpet sanktionsregime. Bygherrer kan pålægges bøder ved manglende overholdelse af reglerne om id-kort, registrering, opbevaring og samarbejde med Arbejdstilsynet. Særligt bemærkelsesværdigt er, at loven flere steder indfører et objektivt bødeansvar. Det betyder, at bygherren i visse tilfælde kan ifalde ansvar, selv om der ikke foreligger forsæt eller uagtsomhed.
Det er derfor afgørende, at bygherrer og entreprenører etablerer robuste procedurer for registrering, kontrol og dokumentation.
Hvad bør entreprenører gøre nu?
Selv om beskæftigelsesministeren endnu skal fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden og en række nærmere regler, er det allerede nu relevant at forberede sig.
Det anbefales derfor navnlig, at entreprenører:
- kortlægger hvilke projekter der forventeligt bliver omfattet,
- gennemgår eksisterende registrerings- og adgangssystemer,
- vurderer behovet for nye databehandleraftaler og GDPR-procedurer,
- opdaterer kontrakter med underentreprenører,
- etablerer interne kontrolprocedurer for medarbejderregistrering og dokumentation.
- overvejer den økonomiske konsekvens for nye projekter og indregner merarbejdet i tilbudsgivning
Du kan se det vedtegne lovforslag HER.
