Mange erhvervsdrivende har prøvet situationen: Der er opstået en tvist med en kunde, leverandør eller samarbejdspartner. Parterne forhandler fortsat om en løsning, men samtidig nærmer forældelsesfristen sig. Hvis kravet forældes, risikerer kreditor at miste retten til at gøre kravet gældende. I sådanne situationer kan en suspensionsaftale være et særdeles nyttigt redskab.
Hvad er en suspensionsaftale?
En suspensionsaftale er en aftale mellem to eller flere parter om midlertidigt at sætte forældelsesfrister i bero. Formålet er at skabe ro til forhandlinger uden risiko for, at et krav forældes undervejs. Hvis der ikke indgås en suspensionsaftale, vil forældelsesfristen som udgangspunkt fortsætte med at løbe, selvom parterne aktivt forhandler om tvisten. Mange virksomheder tror fejlagtigt, at igangværende forhandlinger automatisk afbryder eller udsætter forældelsesfristen. Men det er kun tilfældet i særlige situationer.
Konsekvensen kan være alvorlig. En virksomhed kan i værste fald miste et ellers berettiget krav alene fordi forældelsesfristen udløber, inden der anlægges sag eller gennemføres andre forældelsesafbrydende skridt.
Hvorfor er suspensionsaftaler relevante?
Forældelsesloven bygger på et grundlæggende princip om, at krav ikke skal kunne gøres gældende ubegrænset i tid. Samtidig ønsker lovgivningen ikke at tvinge virksomheder til straks at anlægge retssag for at beskytte deres rettigheder. En suspensionsaftale skaber balance mellem disse hensyn.
Når parterne får sikkerhed for, at forældelsesfristen ikke løber under forhandlingerne, kan de koncentrere sig om at finde en kommerciel løsning frem for at bruge ressourcer på retsskridt alene af forældelsesmæssige årsager.
For mange virksomheder betyder det:
- bedre mulighed for at opnå forlig,
- lavere omkostninger,
- mindre konfliktfyldt tvistløsning,
- bevarelse af forretningsrelationer.
Typiske situationer hvor suspensionsaftaler anvendes
Suspensionsaftaler ses især inden for erhvervsforhold.
Eksempler kan være:
Entrepriseret
Ved byggesager opstår der ofte diskussioner om mangler, forsinkelser eller ekstraarbejder. Parterne ønsker måske at afvente syn og skøn eller tekniske undersøgelser, før en retssag anlægges. Her kan en suspensionsaftale sikre, at ingen af parterne presses til forhastede processkridt.
Leverandør- og samhandelsforhold
Hvis der er uenighed om et større betalingskrav, reklamation eller kontraktbrud, kan det være hensigtsmæssigt at bruge tid på forhandlinger uden risiko for forældelse.
Erstatningskrav
Ved komplekse erhvervsskader kan det tage tid at klarlægge både ansvarsgrundlag og tabsopgørelse. En suspensionsaftale giver mulighed for at undersøge sagen grundigt, før der træffes beslutning om retssag.
Forsikringssager
Mange forsikringssager indebærer omfattende dokumentation og vurderinger. En suspensionsaftale kan give den nødvendige tid til dialog med forsikringsselskabet.
Glemte krav
En suspensionsaftale kan også være relevant, hvor en virksomhed opdager et glemt krav i sidste øjeblik. Her kan virksomheden være nødsaget til at stævne skyldneren uden først at have forsøgt inddrivelse i mindelighed. En suspensionsaftale kan indgås hurtigt og give skyldneren en fair chance for at forholde sig til kravet og måske betale frivilligt.
Hvad bør en suspensionsaftale indeholde?
Selvom lovgivningen som udgangspunkt giver aftalefrihed, er det vigtigt, at aftalen udformes præcist. En suspensionsaftale bør blandt andet tage stilling til:
1) Hvilke krav er omfattet?
Det skal klart fremgå, hvilke krav eller tvister der omfattes af aftalen. En upræcis formulering kan senere give anledning til nye tvister om aftalens rækkevidde.
2) Hvornår starter suspensionen?
Aftalen bør angive den præcise dato for suspensionens begyndelse.
3) Hvordan opsiges aftalen og hvornår ophører suspensionen?
Ofte fastsættes enten:
- en bestemt slutdato, eller
- et opsigelsesvarsel, eksempelvis 30 eller 60 dage.
- Hvilke opsigelsesvarsler skal gælde.
4) Hvad sker der efter ophør?
Parterne bør tage stilling til, hvordan den resterende forældelsesfrist beregnes, når suspensionen ophører.Jo klarere aftalen er, desto mindre risiko er der for senere uenigheder.
5) Forholdet til allerede forældede krav
Måske vedrører sagen en række krav, hvor dele af disse kan være forældet allerede inden suspensionsaftalen indgås. Her bør parterne forholde sig til, om suspensionsaftale skal omfatte alle krav eller kun de krav, der ikke er forældede endnu.
En suspensionsaftale suspenderer forældelsen
Et vigtigt forhold er, at en suspensionsaftale ikke nødvendigvis fungerer på samme måde som en egentlig afbrydelse af forældelse. Ved en forældelsesafbrydelse begynder en ny forældelsesfrist som udgangspunkt at løbe. Ved suspension sættes den eksisterende frist derimod på pause. Når suspensionen ophører, fortsætter den resterende del af fristen normalt med at løbe.
Det betyder, at virksomheder skal have overblik over, hvor meget af den oprindelige forældelsesfrist der er tilbage på tidspunktet for suspensionens ikrafttræden.
Det er derfor vigtigt at skrive ind i aftalen, hvornår forældelse tidligst kan indtræde efter suspensionsaftalens ophør. Det kan man f.eks. gøre ved at skrive, at “forældelsen indtræder tidligst 30 dage efter suspensionsaftalens ophør”.
Faldgruber virksomheder bør undgå
Der er store krav til suspensionsaftale, og det er vigtigt at være grundig i udarbejdelsen af vilkårene. Aftaler bør derfor altid indgås skriftligt, og aftalerne skal være meget klare. Videre skal man notere sig, hvornår aftalen udløber.
Hvornår bør man overveje en suspensionsaftale?
Som tommelfingerregel bør en virksomhed overveje en suspensionsaftale, når:
- der eksisterer et muligt krav,
- forældelsesfristen nærmer sig,
- parterne fortsat forhandler,
- der afventes undersøgelser, syn og skøn eller sagkyndige vurderinger,
- parterne ønsker at undgå unødige retsskridt.
Ofte kan en relativt kort aftale spare parterne for betydelige sagsomkostninger og samtidig skabe et bedre grundlag for en forhandlingsløsning.
