I tvister om fejl og mangler bruges syn og skøn til at få en uafhængig vurdering af, om der er problemer med en genstand, f.eks. bygninger, maskiner eller biler.
Normalt bliver parterne enige om at få en brancheorganisation til at udpege en skønsmand. De kan også selv vælge en skønsmand, men da det er vigtigt, at skønsmanden er neutral, er det sjældent, at parterne stoler på hinandens forslag.
Når skønsmanden er valgt, udføres en besigtigelse, hvor parterne og skønsmanden deltager for at vurdere genstanden.
For den, der har udført arbejdet, er det vigtigt, at skønsmanden ikke finder fejl. Omvendt er det vigtigt for den anden part, at genstanden vurderes som mangelfuld. Derfor kan det være fristende at ændre på genstanden inden vurderingen. Hvis genstanden er hos modparten , er dette ikke muligt. Men hvis genstanden er i offentligheden eller hos den, der klager, kan der være risiko for manipulation.
Det er her vigtigt at være opmærksom på Straffelovens § 178, som siger, at det er strafbart at ødelægge eller ændre på et bevismiddel. Det betyder, at sælgeren ikke må reparere genstanden, og køberen ikke må beskadige den. Genstanden skal forblive urørt, indtil skønsmanden har vurderet den.
Hvordan sikrer man, at den anden part ikke har ændret på genstanden? En god metode er at tage mange billeder og lave detaljerede beskrivelser af problemet, hvis man ikke har genstanden hos sig.
Hvis man mistænker, at genstanden er blevet ændret, bør man overveje at bruge Straffelovens § 178. Desuden kan dette bruges i retssagen til at argumentere for omkostningsfordeling.
I nogle særlige tilfælde er det tilladt at ændre på genstanden. Det kan for eksempel være nødvendigt, hvis noget hurtigt skal repareres. Forestil dig, at taget er utæt, og det skal fikses hurtigt for at undgå, at regnen ødelægger stuen. Men selv da skal man huske at informere den anden part om reparationen.
