Når der i en retssag er behov for syn og skøn, bliver der peget på en mulig skønsmand. Man kalder denne person “skønsmanden i forslag”. Skønsmanden er i forslag, indtil denne er endelig udpeget af retten.
Skønsmanden bliver bedt om at fremsende et honoraroverslag, dvs. et angivelse af forventet honorar for besvarelsen af parternes spørgsmål.
Hvis skønsmandens honoraroverslag er for højt, kan parterne protestere mod, at skønsmanden bliver endelig udpeget. Typisk vil parterne så bede om, at en ny skønsmanden bringes i forslag. Dette i håbet om, at det nye forslag vil besvare spørgsmålene mod et lavere honorar.
Men retten vil kun afvise en skønsmand i forslag, hvis honoraroverslag fremstår urimelig højt og derfor ikke er rimeligt.
Landsretten har nyligt bekræftet, at domstolene ikke uden videre må udpege skønsmanden endeligt, hvis parterne har rimelige indsigelser til et honoraroverslag.
I den konkrete sag havde skønsmanden oplyst, at denne ønskede sig et honorar på kr. 110.000,00 inkl. moms for at besvare parternes spørgsmål. To af sagens parter gjorde indsigelser, fordi honoroverslaget var for højt set i forhold til opgavens omfang.
Det fik de to parter ikke medhold i i Byretten, men Landsretten var enig.
Afgørelsen er god reminder om, at spørgsmål til en skønsmand skal være klare, præcise og begrænses bedst muligt. Herudover stiger prisen også, hvis spørgsmålet kræver mange undersøgelser og uddybninger for at kunne besvares.
Det er derfor vigtigt, at advokaten på sagen er vant til at udarbejde spørgetemaer, så spørgsmålene er formuleret bedst muligt for at holde udgiften til syn og skøn nede.
Er du i tvivl om hvordan gode spørgsmål formuleres, så kontakt Alares og få gode råd og bistand.