Når parter tvister i en retssag har de fleste antaget en advokat til at bistå sig med sagen. Men fra tid til anden opstår spørgsmålet, om parter må være repræsenteret af en person, der ikke er beskikket som advokat. Det kan f.eks. være, hvis parten ikke har økonomi til at antage advokatbistand og ikke kan få retshjælpsdækning eller fri proces.
Det er ofte dyrt at have en advokat til at bistå sig, så det kan være fristende at undersøge alternativer.
De der må repræsentere andre i retten kaldes Rettergangsfuldmægtige.
Det følger af Retsplejeloven, at advokater er eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige for sagens parter. Dog gælder følgende undtagelser:
- En værge kan møde for en part, der er taget under værgemål,
- Beslægtede eller besvogrede i op eller nedstigende linje, f.eks. forældre, børn, kusiner og fætre og ægtefæller,
- Samboende i husstanden,
- Ansatte for parten, hvis ansættelsen har bestået i mere end et år,
Det er således muligt for sagens parter at lade sig repræsentere af andre end en advokat, hvis repræsentanten er omfattet af ovennævnte undtagelser.
Dog gælder nogle særlige regler i forbindelse med den forenklede proces. Denne proces er nok bedre kendt som småsagsprocessen og omhandler krav med en værdi på under kr. 100.000,00. Her kan man med andre ord få andre til at repræsentere sig i retten, selvom personen ikke er omfattet af undtagelserne ovenfor.
En person, der uden at være advokat, møder som fuldmægtig for en anden i retten, skal være mindst 18 år og uberygtet. Personen må med andre ord ikke være straffet.
Herudover skal man være klar over, at en retssag forløber efter nogle faste regler og rammer. Dommeren forventer, at parternes repræsentanter kan følge disse regler. Man skal derfor tænke sig godt om, inden man lader andre end advokater repræsentere sig i retten. Særligt fordi repræsentantens handlinger og undladelser er bindende for parten i sagen.
Man skal derfor tænke sig rigtig godt om, inden man fravælger advokatbistand til en retssag.