Når virksomheder involveres i retstvister, er fokus ofte rettet mod sagens udfald, størrelsen af kravet og risikoen for at blive pålagt sagsomkostninger. Alt for ofte overses imidlertid et område, der kan få betydelig økonomisk betydning: momsen.
Særligt ved håndtering af sagsomkostninger og retshjælpsforsikringer opstår der jævnligt misforståelser om, hvem der kan fradrage momsen, hvem der i realiteten kommer til at betale den, og hvordan momsen skal behandles regnskabsmæssigt. Fejl kan medføre unødige omkostninger og en fejlopfattelse af virksomhedens reelle udgifter.
I dette nyhedsbrev gennemgås de vigtigste regler for moms ved retssager og retshjælpsdækning for erhvervsdrivende.
Moms på egne advokatudgifter
Det grundlæggende udgangspunkt er forholdsvis enkelt:
Er virksomheden momsregistreret, og vedrører retssagen virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil virksomheden som udgangspunkt have fradragsret for momsen af egne advokatudgifter. Det gælder typisk ved tvister om entrepriseforhold, leveranceaftaler, mangler, betalingskrav, erhvervslejemål og andre forhold, der relaterer sig til den momspligtige drift.
Modtager virksomheden eksempelvis en advokatregning på 100.000 kr. ekskl. moms, vil den samlede faktura udgøre 125.000 kr. Virksomheden vil typisk kunne fradrage de 25.000 kr. i købsmoms, således at den reelle omkostning bliver 100.000 kr. Men virksomheden skal lægge ud for momsen.
Når virksomheden vinder retssagen
Mange virksomheder antager, at en tilkendelse af sagsomkostninger automatisk indebærer, at der skal beregnes moms.
Det er imidlertid ikke tilfældet.
Domstolenes sagsomkostningsfastsættelse bygger på et erstatningsretligt princip, hvor den vindende part helt eller delvist kompenseres for sine udgifter til sagens førelse. Spørgsmålet om moms afhænger af, om den vindende part faktisk har haft en ikke-fradragsberettiget momsudgift.
Hvis den vindende part er en momsregistreret virksomhed med fuld momsfradragsret, har virksomheden allerede kunnet fradrage momsen af sin advokatregning. I den situation er der ikke noget momstab at kompensere for, og sagsomkostningerne fastsættes derfor normalt uden moms.
For en momsregistreret virksomhed er resultatet derfor typisk:
- Virksomheden fradrager momsen af egne advokatomkostninger.
- Eventuelle tilkendte sagsomkostninger modtages uden moms.
- Der skal ikke afregnes udgående moms af det modtagne sagsomkostningsbeløb.
Når virksomheden taber retssagen
Situationen bliver mere interessant, når virksomheden taber.
Hvis modparten er en ikke-momsregistreret part, eksempelvis staten, en kommune eller en privatperson, vil de tilkendte sagsomkostninger ofte blive fastsat inklusive moms, fordi modparten ikke selv kan fradrage momsen af sine advokatudgifter.
Mange virksomheder antager i den situation, at de kan udskille momsandelen af sagsomkostningsbeløbet og fradrage denne som købsmoms. Det kan de som udgangspunkt ikke.
Vestre Landsret fastslog i SKM2023.488.VLR, at en virksomhed ikke havde ret til fradrag for momsen af sagsomkostninger, som virksomheden var blevet pålagt at betale til Skatteministeriet. Begrundelsen var, at de pågældende advokatydelser ikke var leveret til virksomheden, men til staten. Virksomheden opfyldte derfor ikke betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37.
Den tabende virksomhed kan ikke opnå momsfradrag blot fordi den betaler et sagsomkostningsbeløb, som indeholder moms. Momsen følger den oprindelige ydelse og tilkommer den part, som faktisk har modtaget advokatbistanden.
Højesterets praksis om moms på sagsomkostninger
Højesteret har samtidig understreget, at tillæg af moms til sagsomkostninger forudsætter, at den vindende part faktisk har haft en momsbelastning. Er den vindende part eksempelvis repræsenteret af en intern ansat advokat og har derfor ikke modtaget en ekstern momsbelagt advokatydelse, kan der som udgangspunkt ikke kræves moms lagt oven i sagsomkostningerne.
Retshjælp og erhvervsdrivende
Et andet område, hvor momsen ofte skaber usikkerhed, er retshjælpsforsikringer.
Mange erhvervsdrivende er ikke opmærksomme på, at retshjælp kan være indeholdt i virksomhedens erhvervsforsikring. Både private og erhvervsdrivende kan have retshjælpsdækning, mens fri proces alene er forbeholdt private.
Når et forsikringsselskab meddeler retshjælpstilsagn, dækkes advokatomkostningerne typisk inden for forsikringens dækningsmaksimum. Forsikringen betaler ofte også retsafgifter og udgifter til syn og skøn.
Det indgår altid som et vilkår i retshjælpsforsikringer, at forsikringstageren betaler en selvrisiko. I praksis kommer forsikringstageren altid til at betale selvrisiko, så retshjælp er aldrig nogensinde synonym med, at retssagen er gratis. Den er blot billigere end uden retshjælp.
Mange erhvervsdrivende bliver imidlertid overraskede over, at de modtager en regning, der er større end selvrisikoen.
Årsagen er momsen.
Hvorfor skal den momsregistrerede virksomhed selv betale momsen?
Retshjælpsforsikringer er som udgangspunkt indrettet således, at en momsregistreret virksomhed selv bærer momsen af advokatomkostningerne.
Det skyldes, at virksomheden normalt har mulighed for at fradrage momsen i sit momsregnskab. Forsikringsselskabet dækker derfor alene nettoudgiften til advokatbistanden.
Dette omfatter alle ydelser i retssagen, og således både advokatens regning, udgifterne til skønsmanden og andre momsbelagte ydelser, som retshjælpsforsikringen eller dækker.
Til eksempel kan følgende beskrives:
- Advokatens faktura lyder på kr. 125.000,00 inkl. moms. Her kommer forsikringstager til at betale kr. 25.000 svarende til momsen,
- Skønsmandens faktura lyder på kr. 150.000,00 inkl. moms. Her kommer forsikringstager til at betale kr. 30.000 svarende til momsen.
- Selvrisikoen er på kr. 10.000,00.
Det samlede regnestykke vil herefter se således ud:
Sagens samlede udgifter udgør kr. 275.000,00 inkl. moms.
Retshjælpen betaler kr. 210.000,00, mens forsikringstager betaler kr. 65.000,00. Forsikringstager får momsfradrag for et beløb stort kr. 55.000,00.
Hvad bør virksomheder være opmærksomme på?
Momsreglerne spiller ofte en større rolle i retssager, end de fleste virksomheder forventer. Særligt i større entrepriseretlige tvister, erhvervsretlige konflikter mm kan den momsmæssige behandling få mærkbar betydning for den reelle økonomiske risiko.
Inden der træffes beslutning om sagsanlæg, forlig eller anvendelse af retshjælpsforsikring, bør det derfor altid vurderes, hvordan momsen påvirker sagens samlede økonomi. En korrekt håndtering kan reducere de faktiske omkostninger betydeligt, mens fejlagtige forudsætninger kan gøre en ellers fordelagtig proces langt dyrere end forventet.
