Når en retssag skal anlægges, er det vigtigt at forstå, at man ikke kan anlægge retssag om hvad som helst. For at kunne føre en sag, kræves det, at man har retlig interesse i sagens udfald.
Hvad betyder retlig interesse?
Begrebet retlig interesse betyder, at parterne i en retssag skal opnå en ændret retsstilling ved sagens afgørelse. Man kan derfor ikke anlægge retssager om forhold, der ikke har en direkte betydning for ens egne forhold. For eksempel kan det være, at man som borger er forarget over en offentlig afgørelse, men hvis denne afgørelse ikke får direkte betydning for ens egne forhold, kan man ikke anfægte den offentlige afgørelse.
På samme måde kan man ikke anlægge en sag, blot for at få bekræftet noget, som modparten allerede har anerkendt. Har modparten fx indrømmet at have begået en fejl, er der ingen retlig interesse i at få en dom, der bekræfter dette.
Hvis man har retlig interesse i et spørgsmål, skal man nedlægge en påstand. En påstand er det, den pågældende part ønsker at opnå med sagen.
Typer af påstande i retssager
Ved domstolene kan der som udgangspunkt anlægges to typer påstande:
- Betalingspåstande
- Anerkendelsespåstande
Betalingspåstande
En betalingspåstand indebærer, at en part kræver, at den anden part skal forpligtes til at betale et bestemt beløb. Når domstolene har truffet en endelig afgørelse om betalingspligten, er sagen afsluttet. Alle betalingskrav, der relaterer sig til samme sag, skal behandles i den samme retssag.
Det er kun undtagelsesvist muligt at anlægge en ny retssag om en ny betalingspligt, når retten allerede har taget stilling til sagen. Denne regel har til formål at sikre en effektiv sagsbehandling og undgå mange små retssager, som kan føre til forlængede behandlingstider.
Det er derfor afgørende at have et fuldt overblik over sit samlede økonomiske krav, inden en retssag anlægges. Dog kan parterne i en verserende retssag forhøje deres påstand, hvis nye krav opstår under sagen.
Anerkendelsespåstande
En anerkendelsespåstand betyder, at modparten skal anerkende et givent forhold, for eksempel et erstatningsansvar. Denne type påstand bruges typisk, når der ikke er et økonomisk krav (f.eks. når en kommune skal anerkende, at et påbud er ugyldigt) eller når det økonomiske krav endnu ikke kan opgøres.
Det kan være tilfældet i erstatningssager, hvor tabet først kan opgøres mange år senere. I sådanne situationer bruges anerkendelsespåstanden ofte for at afbryde forældelsesfristerne og fastslå ansvaret.
En anerkendelsespåstand afskærer dog ikke en senere retssag om betalingskravet.
Afslutning
Det er altid en god idé at få afklaret hele sagen på én gang, hvis det er muligt. På den måde kan man undgå unødvendige udgifter til flere retssager og sikre en mere effektiv løsning af den samlede tvist.
Sammen med din advokat tilrettelægges sagen bedst muligt, så den rigtige påstand nedlægges.
Advokat Sissel Victoria Egede-Pedersen er ekspert i retssager og sammen kan I lægge den rette strategi for din retssag, så du kommer bedst i mål. Kontakt mig her.