Partsforklaringer – sagens parter fortæller deres oplevelse
Parterne i en retssag har mulighed for at fortælle om deres oplevelse af det forløb, som tvisten handler om. Dette kaldes en partsforklaring. Det er frivilligt for parterne, om de ønsker at afgive forklaring i retten.
Vidneforklaringer
Vidner derimod har pligt til at møde op og afgive forklaring. Hvis du bliver indkaldt som vidne, skal du møde i retten og besvare spørgsmål. Vidner, der udebliver, kan blive hentet af politiet. Det betyder, at politiet kan sørge for, at vidnet bliver bragt til retssalen.
Sandhedsformaning – man skal fortælle sandheden
Når man afgiver forklaring under en retssag, bliver man gjort opmærksom på sin sandhedsforpligtelse. Dommeren informerer vidnet om, at det har pligt til at besvare spørgsmål og tale sandt. Dette bliver sagt til alle vidner, så man behøver ikke frygte, at dommeren tror, man ikke fortæller sandheden.
Afhøringen og gode råd
Den part, der har indkaldt vidnet, starter afhøringen. Herefter kan modparten foretage en krydsafhøring. Under afhøringerne stiller parternes advokater spørgsmål, som vidnet besvarer.
Når man afgiver forklaring som vidne, er det vigtigt at huske, at dommeren skal kunne nå at notere det, der bliver sagt. Derfor bør man tale i et roligt tempo og udtrykke sig klart og tydeligt. Dommeren kender ikke sagen lige så godt som parterne og vidnerne, så det er vigtigt at undgå indforståede beskrivelser.
Det er almindeligt, at der kan gå lang tid mellem hændelsen og tidspunktet for vidneafhøringen. Det er derfor helt normalt, hvis vidnet ikke kan huske svaret på et spørgsmål. Hvis man er i tvivl eller ikke kan huske noget, er det i orden at sige det. Det er også helt okay at oplyse, hvis man ikke kender svaret på et spørgsmål.
Som vidne har man dog pligt til at forsøge at genopfriske sin hukommelse inden retsmødet. En god forberedelse kan gøre vidnet mere tryg under afhøringen, og det er ofte en stor fordel for vidnet selv at være velforberedt.
Som vidne skal man være villig til at besvare de spørgsmål, der bliver stillet, både under den første afhøring og under krydsafhøringen. Det er generelt en god idé at være imødekommende og svare så godt, man kan. Mere forventes der ikke af vidnet.
Er du bange for at blive nervøs?
Det er helt normalt at være nervøs, når man skal afgive forklaring. De fleste oplever en vis nervøsitet, og dommeren er vant til at håndtere nervøse vidner.
Hvis nervøsiteten bliver meget overvældende, kan man bede om et glas vand eller en kort pause. Som regel forløber vidneforklaringerne uden problemer, og langt de fleste vidner kommer godt igennem processen.