Reglerne om ankebegrænsning i retssager er reguleret af retsplejeloven, der som udgangspunkt giver parterne ret til at få deres sag prøvet ved to instanser – byretten og landsretten. Kun i særlige tilfælde kan en sag ankes til Højesteret, hvilket kræver ekstraordinære omstændigheder.
Hvad betyder ankebegrænsning i retssager?
Retsplejeloven indeholder en bestemmelse om ankebegrænsning, der kan anvendes, hvis en sag vurderes samme udfald i landsretten. Formålet er at forhindre unødige ankesager og sikre, at landsretten ikke belastes med sager, hvor en part alene anker for at udskyde en betalingsforpligtelse – også kendt som en kreditanke.
Balancen mellem at sikre parterne adgang til en to-instansbehandling og samtidig forhindre grundløse anker medfører dog jævnligt en prøvelse af selve ankebegrænsningen. Højesteret har for nylig taget stilling til netop dette spørgsmål.
Sagens baggrund
Sagen handlede om et boligselskab, der havde fået medhold i en opsigelsessag mod en lejer og var blevet tilkendt sagsomkostninger. Lejeren valgte imidlertid at anke dommen til landsretten. I den forbindelse anmodede boligselskabet om afvisning af anken, samtidig med at de fremsatte en selvstændig påstand om forhøjelse af sagsomkostningerne.
Landsretten afviste ikke anken og begrundede afgørelsen med, at retsplejeloven ikke giver mulighed for at afvise en anke, når den indstævnte part har fremsat en selvstændig påstand. Spørgsmålet blev derefter forelagt Højesteret for en endelig afgørelse.
Højesterets vurdering af ankebegrænsning
Højesteret fastslog, at ordlyden af retsplejelovens § 368 a ikke giver mulighed for, at landsretten kan afvise dele af en ankesag, mens andre dele behandles realitetsmæssigt. Landsretten kan alene afvise en ankesag i sin helhed, hvis betingelserne for ankebegrænsning er opfyldt. Der var heller ikke belæg i lovforarbejderne for en anden forståelse af bestemmelsen.
Højesteret bemærkede dog, at landsretten ville have haft mulighed for at afvise anken, hvis både anken og den selvstændige påstand var grundløse.
Vigtige overvejelser for den vindende part
Dommen illustrerer en vigtig strategisk overvejelse for den vindende part i en retssag.
Hvis en dom ankes, må den vindende part beslutte, om der skal satses på at få anken afvist eller på at få prøvet en eventuel selvstændig påstand. Det er ikke muligt at få begge udfald samtidig.
Dommen understreger derfor vigtigheden af en grundig vurdering af de juridiske muligheder og konsekvenser i en ankesag.
Har du brug for juridisk rådgivning om ankebegrænsning?
Advokat Sissel Victoria Egede-Pedersen er specialist i retssager og har stor erfaring med at navigere i ankesystemet og sikre den rette strategi i din sag.
Kontakt os i dag for en vurdering af din sag.