Mange virksomheder undervurderer, hvor ofte en sag vindes eller tabes på proces snarere end “substans”. Civilprocessen bygger på, at parterne selv bærer ansvaret for at formulere påstande, anbringender og beviser – og at de gør det rettidigt og klart. Retten kan hjælpe med at afklare uklarheder, men retten kan kun tage hensyn til det, parterne faktisk gør gældende.
Nedenfor gennemgås de typiske fejl, som parter kan risikere at begå under en retssag.
(1) Uklare påstande og anbringender
Hvis påstanden (hvad man vil have retten til at dømme) eller anbringenderne (hvorfor man har ret) er uklare eller ufuldstændige, kan retten stille spørgsmål for at få det afhjulpet. Men uklare processkrifter giver typisk dårligere bevismæssig og strategisk position og kan gøre sagen sværere at vinde.
I juridisk sammenhæng taler med om, at jura afgøres efter følgende grundsætning:
Faktum + jus = den retlige subsumption
Grundsætningen ovenfor betyder, at sagens faktum (historikken, korrespondancen, aftalerne mm) sammenholdes med den relevante jura (kaldet “jus”) og summen heraf er den anvendelige retsfølge = dommen.
Hvis der er fejl eller mangler i enten faktum eller jus, vil dommen blive forkert. Videre afhænger den relevante jura af, at faktum er gengivet korrekt.
Hvis nu f.eks. du køber et hus og fortæller din advokat, at der er fugt i kælderen. Du fortæller videre, at sælger har oplyst at have oplevet fugt i kælderen, men sælger har skrevet noget andet i tilstandsrapporten. Her vil advokaten gå i gang med at anvende jura relateret til sælgers loyale oplysningspligt, erstatning for mangler, urigtige oplysninger i tilstandsrapport mm. Men hvis det så efterfølgende viser sig, at sælgers oplysninger om fugt i kælderen stammer fra en hændelse, der er opstået 6 måneder efter tilstandsrapportens udarbejdelse, så ændrer den anvendelige jura sig fuldstændig. Nu er der ikke længere tale om urigtige oplysninger i tilstandsrapporten, og sælgers loyale oplysningspligt er ikke relevant.
Derfor er det meget vigtigt, at du er grundig, når du videregiver informationer om sagens faktum til advokaten, så påstande og anbringender kan blive udarbejdet på en korrekt baggrund.
Hvis du “sjusker” med oplysningerne om sagens forløb, risikerer du, at vurderingen af procesrisikoen falder fra hinanden. Det betyder med andre ord, at du risikerer at spilde tid på en tabersag, fordi du ikke har været grundig i din sagsfremstilling.
(2) “Nye ting for sent” – og risikoen for afskæring
En retssag er opdelt i to dele, nemlig tiden før og tiden efter forberedelsens afslutning.
I tiden før forberedelsens afslutning kan parterne frit komme med nye beviser, påstande og anbringender. Men hvis du ændrer din opfattelse af sagens forløb radikalt under sagen, vil det få betydning for din troværdighed. Hvis du ikke kan gengive forløbet korrekt og konsekvent, vil det være vanskeligt for en dommer at stole på din udlægning. Det er derfor strategisk mest fordelagtigt at få historikken korrekt på plads fra starten af, så du undgår at skulle ændre på din forklaring og miste troværdighed.
I tiden efter forberedelsens afslutning kan parterne som udgangspunkt ikke længere komme med nye beviser, påstande, anbringender, vidner mm. Retsplejeloven har dog konkrete regler om, hvordan og hvornår en part kan udvide påstande, komme med nye anbringender eller føre nye beviser.
Hvis du vil tilføje noget, skal du give meddelelse til retten og modparten, og retten vurderer derefter, om det kan tillades. Retten kan tillade det, hvis der er særlige grunde, og modparten kan varetage sine interesser uden udsættelse – men retten kan også nægte, hvis behandlingen af de nye oplysninger nødvendiggør udsættelse. Konsekvensen er enkel: Kommer dit nye materiale for sent, kan du miste muligheden for at føre et vigtigt bevis eller et centralt argument.
Hos Alares vil du altid få en konkret reminder om, at forberedelsen i din sag slutter om kort tid, så du har mulighed for at kontrollere, at du har fået alt materiale med i sagen. Det er vigtigt, at du tager denne reminder meget alvorligt.
3) Manglende rettidig vurdering af hvad der skal afgøres ved domstolene
Spørgsmål om gennemførelse af syn og skøn skal afklares tidligt i sagen, og begæring skal helst fremsættes i stævning eller svarskrift. Allerede efter sagsøgtes indlevering af svarskrift, vil parterne blive indkaldt til telefonisk retsmøde. Her skal begæring om syn og skøn absolut senest fremsættes. Det er derfor vigtigt, at du har gjort dig klart, hvad det er for nogle tvister, der skal behandles af domstolene, så de nødvendige processuelle tiltag kan blive sat i gang rettidigt.
Det kan i sjældne tilfælde være muligt at begære en bevisførelse på et senere tidspunkt end det telefoniske retsmøde, men parterne betaler en pris herfor. Prisen er typisk, at retssagens behandling bliver forlænget. Dette koster parterne både tid og penge.
4) Mangler overblik over relevante vidner
Når bevisførelsen i en sag er overstået, vil retten beramme sagen til det endelige retsmøde kaldet hovedforhandlingen. Her er det vigtigt, at parterne har styr på relevante vidner, så disse kan indkaldes til at møde i retten. Typisk har parterne 14 dage fra berammelsen til at bede om en ny dato, hvis et vidne ikke kan møde. Herefter binder datoen. Vidnerne skal derfor være på plads fra starten, så vidnerne kan blive indkaldt til hovedforhandlingen.
Praktisk mini-tjekliste (processtyring)
- Lav et hjælpeværktøj til at belyse sagens historik, f.eks. en tidslinje
- Skab én samlet “sagsmappe” med versioner, mailtråde og bilag og del denne med advokaten.
- Fastlæg tidligt: Hvad ønsker du at opnå?
- Hvilke beviser, vidner skal bære sagen?
- Prioriter din dialog med din advokat og svar hurtigt på spørgsmål til sagens behandling,
Hvis du står i en erhvervstvist, kan en tidlig og grundig processtrategi ofte være forskellen på at vinde hurtigt og at tabe dyrt. Jo grundigere du er i din gengivelse af sagens faktum, jo bedre kan din advokat vurdere sagen og lægge en god strategi.
