Forældelsesfristen i langt de fleste krav i Danmark er 3 år. Fristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor kreditor vidste eller burde have vidst, at man havde et krav. Hvis man ikke kender til sit krav, kan forældelsesfristen blive suspenderet. Det betyder, at man udskyder det tidspunkt, hvorfra forældelsesfristen begynder at løbe.
Hvis kravet f.eks. opstod den 1. februar 2020, vil kravet blive forældet den 1. februar 2023. Hvis man først får kendskab til kravet den 1. juli 2021, vil fristen løbe fra denne dato og kravet vil være forældet 1. juli 2024.
Herudover gælder regler om den ultimative forældelsesfrist. Dette betyder, at et krav typisk vil være forældet 10 år efter kravets opståen, uanset om kreditor kendte til kravet.
Forældelsesfristerne kan også blive suspenderet, hvis parterne enten indgår en aftale herom, eller hvis parterne indleder realitetsforhandlinger om kravet.
Hvis man indgår en aftale skal man være meget opmærksom på, at man får gjort det helt klart i aftalen, hvornår aftalen udløber og forældelsesfristen igen begynder at løbe.
Hvis man indleder realitetsforhandlinger om kravet, betyder det, at skyldner anerkender kravet, og parterne kun forhandler om kravets størrelse. Hvis skyldner afviser kravet, er der ikke indledt realitetsforhandlinger.
Man afbryder typisk forældelsesfristen ved at anlægge en retssag.
Forældelsesreglerne berører ikke reglerne om reklamation. Et krav, der ikke er forældet, kan godt være fortabt, hvis man ikke har reklameret rettidigt. Her har man i forbrugerforhold 2 måneder til at reklamere. For erhvervsdrivende skal man reklamere straks.
Husk derfor altid at reagere hurtigst muligt, hvis du enten har et krav mod en skyldner, der skal inddrives, eller du er uenig i et krav, der bliver rejst imod dig.