Når en sag behandles ved domstolene, fastsættes typisk nogle frister. Disse frister handler om, at den ene part skal gøre noget – typisk indlevere oplysninger – inden fristens udløb.
Men hvor alvorligt skal man tage disse frister? – svaret er, at man skal tage fristerne rigtig alvorligt!
Hvis domstolene fastsætter en frist for dig (og tillægger fristen udeblivelsesvirkning), og du ikke overholder fristen, risikerer du en udeblivelsesdom.
En udeblivelsesdom betyder, at modparten får fuldt medhold i sin påstand mod dig. Herefter slutter domstolene sagen. Modparten kan nu bruge udeblivelsesdommen som fundament til at inddrive kravet mod dig, og dine argumenter mod kravet er fortabt.
Du kan, inden for en frist på 4 uger, få sagen genoptaget, hvis du har fået en udeblivelsesdom. Typisk kræver en genoptagelse dog, at du stiller sikkerhed for sagsomkostninger. Det kan blive dyrt at stille sikkerhed, da sikkerheden indbetales til domstolene og er “låst”, indtil sagen er afgjort.
Det er med andre ord rigtig vigtigt, at du altid er opmærksom på domstolenes frister – særligt hvis du kaster dig ud i at møde som selvmøder (dsv. uden advokat).